9. august 2020
Vildheste er gode til naturpleje og det viser de fire steder i Danmark. Blandt andet her ved Ulvshale på Møn. Foto: Lene C. Egeberg
Vildheste er gode til naturpleje og det viser de fire steder i Danmark. Blandt andet her ved Ulvshale på Møn. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Som i det vilde vesten - næsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som i det vilde vesten - næsten
Sjælland - 16. juli 2020 kl. 07:47
Af Rune Reggelsen Skjold
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er noget helt fantastisk ved at komme slentrende en solrig eftermiddag, dreje om et hjørne ved et skovbryn og pludselig stå ansigt til ansigt med en flok vilde heste.

Ofte kan man blive stående et stykke tid og beundre de store, muskuløse dyr, der fredeligt græsser tæt på dig.

Men det er en god idé at være en smule påpasselig, for selvom vildhestene i den danske natur ikke hører til de største hesteracer, så er der en god grund til, at de hører til blandt »de fem store« i Danmark, som Naturstyrelsen for nyligt præsenterede.

Faktisk har Naturstyrelsen fire gode råd til, hvordan du forholder dig, hvis du møder de store dyr på en gåtur.

Du skal sørge for, at der er god afstand til dyrene, og du må aldrig stå mellem en voksen og en unge. Hvis du har hund med, så hold den i snor. Kort snor, vel at mærke. Og endelig skal du bevæge dig stille forbi dyrene og undgå hurtige bevægelser og høje lyde. Så kan du til gengæld også få et godt indblik i de firbenede græsslåmaskiner.

Gode til naturpleje

For det er netop det, de er tænkt som - græsslåmaskiner, der bruges til naturpleje, fordi de er gode til at holde græsset i lav højde til glæde for dyr og planter, der trives bedst, hvor solen kan nå dem og græsset ikke kvæler andet liv.

Og nu er det på ingen måde sådan, at du kommer til at møde vildhestene på hver eneste eng.

Faktisk kan man kun finde dem fire steder rundt om i Danmark, men to af dem er i Region Sjælland.

Dels på Røsnæs oppe i den nordvestlige del af Sjælland og dels ved Ulvshale på den nordlige del af Møn.

Oprindeligt var det Langeland, der først fik sat en flok vildheste ud, men sidenhen er altså Røsnæs og Møn samt Lindenborg Ådal syd for Aalborg også blevet leveområder for vildhestene.

Og selvom der måske ikke er meget prærie over hverken Røsnæs eller Ulvshale, så gør de flotte helte det alligevel nok det tætteste, man kommer på det vilde vesten i Danmark.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?