22. september 2020
Uafhængighed af store el-selskaber, bæredygtighed, økonomi og nysgerrighed på teknikken er de vigtigste grunde til, at folk anskaffer sig solcelleanlæg. Samtidig bliver det stadig billigere at anskaffe sig solcelleanlæg. Anders Rhiger Hansen tvivler dog på, at efterårets udbetaling af opsparede feriepenge får salget til boome. Foto: Kim Palm
Uafhængighed af store el-selskaber, bæredygtighed, økonomi og nysgerrighed på teknikken er de vigtigste grunde til, at folk anskaffer sig solcelleanlæg. Samtidig bliver det stadig billigere at anskaffe sig solcelleanlæg. Anders Rhiger Hansen tvivler dog på, at efterårets udbetaling af opsparede feriepenge får salget til boome. Foto: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solcelleejere sparer penge og er herre i eget hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solcelleejere sparer penge og er herre i eget hus
Sjælland - 11. august 2020 kl. 18:45
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Går du med seriøse overvejelser om at investere i et solcelleanlæg til huset?

arrow Læs også: Debat: Gratis parkering for elbiler?

Så er du med al sandsynlighed højtlønnet, teknisk uddannet og mand. Det viser resultaterne af en undersøgelse, som BUILD, Aalborg Universitet sammen med Seas-NVE og Norlys står bag.

Oven over den uddannelses-, indkomst- og kønsmæssige baggrund er der naturligvis andre faktorer, som gør sig gældende i forhold til en investering i solceller.

- Der er tre centrale faktorer, som er afgørende for, om folk vil investere i private solcelleanlæg. Først og fremmest handler det om at være selvforsynende og så vidt muligt uafhængig af forsyningsselskaberne. Altså en idé om i så høj grad som muligt at være herre i eget hus. Så er der den økonomiske investering. For mange betyder det noget at kunne se en økonomisk gevinst, når solen skinner. Endelig er der det bæredygtige incitament. Her er det helt centralt, hvor meget de grønne værdier og forestillingen om, hvad der er godt for natur og miljø, betyder for folk, siger Anders Rhiger Hansen, sociolog og seniorforsker i bæredygtigt forbrug ved Aalborg Universitet.

Økonomi retfærdiggør køb

Teknikken bliver stadig bedre og anlæggene billigere, så det er ikke overraskende, at stadig flere vælger at investere i et privat solcelleanlæg. I dag findes der flere end 70.000 husstande med solceller på taget, og alt tyder på, at tallet vil vokse de kommende år. Dog ikke med den eksplosivitet, vi så omkring 2012, hvor solcelleejere skulle afregne på årsbasis, inden en lovændring til afregning på timebasis stoppede den for husejerne lukrative ordning. Den gamle ordning betød, at solcelleejerne kunne gøre forbruget op én gang årligt, så den ekstra strøm, der blev produceret om sommeren, blev modregnet forbruget om vinteren. Aftalen sparede også ejerne for PSO-afgift, elafgifter og moms.

Husstande med solceller
  • Der findes over 70.000 husstande med solcelleanlæg i Danmark, og de er generelt glade for deres anlæg, 70% er tilfredse eller meget tilfredse.
  • Solcelleejere er forskellige fra andre husstande, særligt i forhold til at have højere indkomst og oftere at have en teknisk uddannelse.
  • Husstande med solcelleanlæg kan kaldes prosumers, fordi de både er forbrugere og producenter af el.
  • Købere af solcelleanlæg er i høj grad motiveret af at være selvforsynende, at kunne vise et godt eksempel til andre, og af at kunne opnå en økonomisk gevinst.
  • Husstande med solcelleanlæg, særligt time- og øjebliksafregnede, har tendens til at flytte forbrug i forhold til, hvornår solen skinner.
  • Husstande med solcelleanlæg ser ud til at være mere engagerede og interesserede i energiproduktion og forbrug.
  • Mange solcelleejere udvikler særlige energiproduktions-praksisser. For eksempel kan aflæsning og optimering af solcelleproduktion i forhold til forbrug blive en hobby.

Kilde: »Solcelleejeres motivation og adfærd som prosumers«, udført af BUILD, Aalborg Universitet i samarbejde med SEAS-NVE og Norlys.

Men selvom den økonomiske gevinst ved en solcelle-investering blev forringet mærkbart fra den ene dag til den anden, vil danskerne stadig godt have grøn energi.

- De tre faktorer spiller som oftest sammen. Det er ikke sådan, at den ene faktor overtrumfer de andre. Det er et samspil mellem de tre, siger Anders Rhiger Hansen og fortsætter:

- Man kan sige, at det økonomiske og investeringsmæssige aspekt ofte er en rigtig god måde at retfærdiggøre sådan et køb. Både over sig selv og for andre i éns husstand. Man kan måske sammenligne det med købet af en ny elbil, hvor man også har mange overvejelser for og imod.

- Der er i øvrigt også en fjerde faktor, som kan have indflydelse på, om man investerer eller ej. Det er de sociale netværk og påvirkningen fra naboer og omgangskreds. Én på vejen, hvor man bor, får solcelleanlæg - og så følger de andre på vejen ofte efter. Lidt som når julebelysningen kommer op i haverne, smiler Anders Rhiger Hansen.

Feriepenge uden effekt

Et nyt solcelleanlæg kommer hurtigt til at koste på den gode side af 45.000 kroner for den typiske husstand. Man kan derfor godt få tanken, at mange af de opsparede feriepenge, vi får udbetalt til efteråret, kommer til at havne i grønne investeringer i boligen. Anders Rhiger Hansen er nu knap så sikker på, at de i snit 19.000 kroner per dansker før skat kommer til at gå til solcelleanlæg.

- Man kan selvfølgelig argumentere for, at vi nok ikke skal til Tenerife eller på andre ferierejser lige foreløbig. Om folk så bruger pengene på sommerhuse, solcelleanlæg, andre husprojekter eller noget helt fjerde, ved jeg ikke. Jeg tvivler på, at det har den helt store effekt, da det - som sagt - tit er en beslutning, som er lang tid undervejs. Og det tror jeg ikke, at denne udbetaling ændrer ved, siger han.

Spørgsmålet er, hvad der fra politisk side skal til, hvis man vil have os alle sammen til at gå over til vedvarende energi. Skatter og afgifter er selvfølgelig altid et værktøj i forhold til folks økonomiske incitament. Men at få flere personer - også i de større byer - til at samle sig og i grupper finde gejsten for grønne el-løsninger er forholdsvist uopdyrket land.

- Noget af det, som kunne være interessant at kigge på, er, om man kunne få flere til at gå sammen om større og mere effektive solcelleanlæg - for eksempel i ejer- og andelsforeninger - og stadig få dem til at fastholde det ejerskab og den interesse for projektet, som de fleste private solcelleejere har. Der tror jeg, at der kan ligge nogle store gevinster i forhold CO2-reduktion, siger Anders Rhiger Hansen.

arrow Nyt autoværksted åbner med grønne ambitioner
08. august 2020 kl. 13:30 Opdateret: kl. 16:39
arrow Bilsalget er for første gang i år højere end samme måned i fjor
01. august 2020 kl. 17:04 Opdateret: kl. 17:06
Har debatten om sexisme taget overhånd?