19. januar 2021
soendagsavisen-daekningskort-ny
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søndagsavisen sælger til Sjællandske Medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndagsavisen sælger til Sjællandske Medier
Opdateret 03. maj 2016 kl. 10:31
Sjælland - 02. maj 2016 kl. 09:05

North Media, der udgiver Søndagsavisen, har solgt Søndagsavisen i hovedparten af Region Sjælland samt i Taastrup og på Københavns Vestegn til Sjællandske Medier A/S.
Sjællandske Mediers køb sker på to måder:

Den 1. maj har Sjællandske Medier købt North Medias aktier i Vestsjællandske Distriktsblade i Slagelse, der udgiver UgeNyt, Korsør Posten, Skælskør Avis og Søndagsavisen 8, der dækker Vestsjælland. North Media og Sjællandske Medier har i en årrække drevet selskabet i fællesskab.
Sjællandske Medier ejer nu selskabet 100 procent. Selskabet fortsætter. Det samme gør direktør Michael Birkedal.

Sjællandske Medier køber tillige pr. 15. maj af North Media udgiverrettighederne til Søndagsavisen 10 og 11, der udkommer i Næstved, Ringsted, Faxe, Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. De drives i dag fra Næstved.
En måned senere, 15. juni, overtager Sjællandske Medier Søndagsavisen 1, der udkommer fra Hvidovre og Rødovre via Taastrup til og med Solrød. Alene denne avis har et oplag på knapt 130.000 eksemplarer om ugen.
Ligeledes pr. 15. juni køber Sjællandske Medier Søndagsavisen, der udkommer i Holbæk og Kalundborg.

- Fælles for områderne er, at Sjællandske Medier allerede har weekendugeaviser i de pågældende områder. Vi kan give et endnu bedre tilbud til læsere og annoncører, når vi kan tilbyde et miks af Søndagsavisens kvaliteter og vore nuværende weekendugeavisers nærhed. Sjælland får nogle større og stærkere weekendugeaviser, som vi glæder os til at fortælle mere om.

- Sjællandske Medier har tillige en naturlig interesse i at investere i aktieselskabet Vestsjællandske Distriktsblade, når vor mangeårige samarbejdspartner er parat til at sælge. Derfor er aktierne i dette selskab købt, siger Sjællandske Mediers chefredaktør Torben Dalby Larsen.

Han tilføjer, at alle jo ved, at printmarkedet er under pres overalt i Danmark.

- Købet af Søndagsavisen i de nævnte områder giver muligheder, der peger fremad. Der vil både ske en konsolidering og en produktudvikling, når Søndagsavisen og Sjællandske Mediers nuværende weekendugeaviser ”smelter” sammen i de nærmeste måneder. Vi er meget optaget af, at de kommende nye fælles weekendugeaviser får kvalitet, tilføjer Torben Dalby Larsen.

Weekendugeavisen Sydkysten Weekend i Ishøj, Greve og Solrød kommuner bliver ikke berørt af ændringerne. Den vil udkomme uændret.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?