25. oktober 2020
Det er ikke nogen guldgrube for selskabet Remondis A/S at indsamle skrald i blandt andet Ringsted. Underskuddet er næsten fordoblet og var i 2019 på næsten 100 millioner kroner. Foto: Thomas Olsen
Det er ikke nogen guldgrube for selskabet Remondis A/S at indsamle skrald i blandt andet Ringsted. Underskuddet er næsten fordoblet og var i 2019 på næsten 100 millioner kroner. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skraldegigant fordobler underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skraldegigant fordobler underskud
Sjælland - 15. september 2020 kl. 18:00
Af Anders Spanggaard

Skraldegiganten Remondis A/S fik sidste år et underskud på 99,8 millioner kroner. At Remondis er en virksomhed med ondt i økonomien fremgår også tydeligt, hvis man ser på egenkapitalen. Den er nemlig ifølge årsregnskabet dalet til minus 83,6 millioner kroner. Det skal ses i forhold til, at egenkapitalen i 2018-regnskabet var på 16,2 millioner kroner.

Det dårlige resultat får den konsekvens, at Remondis A/S skifter ud i den øverste ledelse. Den hidtidige administrerende direktør, Karsten Lindskov Linderskov, er blevet erstattet af Søren Eriksen, der i forvejen var medlem af direktionen.

Remondis A/S omsatte i 2019 for 640,7 millioner kroner primært via affaldsindsamling i Storkøbenhavn og på det øvrige Sjælland. Selskabet er en af de store spillere på det danske skraldemarked. Tyske Remondis trådte ind på det danske skraldemarked i februar 2018, da virksomheden opkøbte virksomheden M. Larsen, som dengang indsamlede skrald i en række kommuner landet over.

Remondis' danske hovedkvarter ligger i Brøndby, og virksomhedens næststørste afdeling i Danmark er beliggende i Næstved med godt 200 ansatte. I Region Sjælland indsamler Remondis også skrald i blandt andet Ringsted Kommune.

Det har bestemt ikke været idel lykke for Remondis at træde ind på det danske skraldemarked. Det fremgår af regnskabet, at virksomheden i 2019 mere end fordoblede underskuddet fra året før til et tab på næsten 100 millioner. Selskabet befinder sig derfor nu i en særdeles vanskelig situation.

Et hårdt marked

Skraldemarkedet er et hårdt marked at operere i, og Remondis' kamp for at overleve skal blandt andet vindes ved at prøve at slippe ud af en række kontrakter, som har vist sig at være alt for dyre for Remondis - eller rettere sagt alt for billige.

Det fremgår således af ledelsens beretning i årsrapporten: »Fokus i 2019 har været at minimere fremtidige tab enten ved at forhandle ophævelse af kontrakter eller at effektivisere driften i kontrakterne, hvor det er muligt. I 2019 er der tilført flere kræfter til ledelsen for at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede i organisationen til at forberede fremtidige aktiviteter«.

Men det tager tid at komme ud af den slags kontrakter, og Remondis forventer derfor endnu et underskud i indeværende år.

Foreløbig har de tyske ejere støttet den fortsatte drift af Remondis med den nødvendige kapitalindsprøjtning - og ifølge årsrapporten er der dialog med ejerne om, hvordan man reetablerer den tabte egenkapital. Men i ledelsesberetningen konstateres det også, at »det er en økonomisk forudsætning, at støtten fra aktionærernes ejere vil fortsætte i de kommende 12 måneder. I det tilfælde, at ledelsen ikke er i stand til at opnå fortsat støtte, er der risiko for, at selskabet ikke er i stand til at fortsætte driften«

Remondis er i dag 100 procent ejet af den tyske Rethmann-koncern.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?