27. januar 2021
Region Midtjylland indtager førstepladsen på opgørelsen over antal landvindmøller og deres samlede kapacitet. Sjælland producerer mindst vindenergi. Jylland er i førertrøjen, når det kommer til antal af landvindmøller og deres produktion af strøm. Foto: Marianne Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Region Midtjylland indtager førstepladsen på opgørelsen over antal landvindmøller og deres samlede kapacitet. Sjælland producerer mindst vindenergi. Jylland er i førertrøjen, når det kommer til antal af landvindmøller og deres produktion af strøm. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællandske vindmøller får jysk baghjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjællandske vindmøller får jysk baghjul
Sjælland - 04. januar 2021 kl. 07:30
Af Lars Jørgensen

Når vinden blæser hen over landet, er der i de danske kommuner næsten 4200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,4 millioner kilowatt energi i timen.

Energien fordeles ud over landet, men der er enorme geografiske forskelle på, hvor møllerne står og i hvilke områder, der bliver produceret mest.

Landvindmøllerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 millioner kilowatt pr. time Danmarks klart største kapacitet. Det er næsten 75 procent mere end i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 millioner KW/t indtager andenpladsen.

- Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre, siger Ole Olsen, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik, der står bag opgørelsen.

- Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Forskellen er mere markant, når der ses på kommuneniveau, idet halvdelen af den samlede danske kapacitet er samlet på 12 kommuner, siger han.

Kapacitet afhænger ikke altid af antal

Ud over Lolland Kommune, som har en kapacitet på hele 275.325 KW/t, er topscorerne i Region Sjælland Kalundborg Kommune med 82.120 KW/t, Næstved Kommune med 68.849 KW/t og Holbæk med 59.800 KW/t.

Landvindmøller i Region Sjælland
Møller med en kapacitet på mere end 25 KW:
  • Faxe 32.864 KW, 31 stk.
  • Greve 1260 KW, 5 stk.
  • Guldborgsund 58.545 KW, 109 stk.
  • Holbæk 59.800 KW, 60 stk.
  • Kalundborg 82.120 KW, 78 stk.
  • Køge 3950 KW, 7 stk.
  • Lejre 6515 KW, 16 stk.
  • Lolland 275.325 KW, 191 stk.
  • Næstved 68.849 KW, 75 stk.
  • Odsherred 4850 KW, 15 stk.
  • Ringsted 8990 KW, 13 stk.
  • Roskilde 6508 KW, 14 stk.
  • Slagelse 44.050 KW, 92 stk.
  • Solrød 600 KW, 2 stk.
  • Sorø 6800 KW, 6 stk.
  • Stevns 11.000 KW, 19 stk.
  • Vordingborg 17.715 KW, 40 stk.

Kilde: Danmarks Statistik

Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi. Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune er både den kommune, hvor der er placeret flest landvindmøller, og hvor der er størst kapacitet til produktion af energi med disse.

Sammenhængen mellem kapacitet og antal landvindmøller stopper dog allerede på andenpladsen over antal møller. I Tønder er der placeret det næststørste antal landvindmøller (blot syv færre end i Ringkøbing-Skjern).

Kapaciteten i Tønder er dog landets fjerdestørste og ligger 100.000 KW under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi.

- Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene, siger Ole Olsen.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at 46,9 procent af danskernes samlede strømforbrug i 2019 blev dækket af vindenergi.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?