3. juni 2020
Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) er parat til at kigge på, hvilke anlægsprojekter, der kan fremrykkes i Region Sjælland.
Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) er parat til at kigge på, hvilke anlægsprojekter, der kan fremrykkes i Region Sjælland.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjælland vil fremrykke byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjælland vil fremrykke byggeri
Sjælland - 27. marts 2020 kl. 13:13
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter regeringens udmelding om, at anlægsloftet for regioner og kommuner droppes i 2020, går Region Sjælland i gang med at kigge på, hvilke anlægsprojekter der kan fremrykkes.

- Det er rigtigt godt og den helt rigtige vej at gå, siger Heino Knudsen (S), formand for Region Sjælland.

Han har sammen med det øvrige formandskab i regionen bedt administrationen om at gennemgå alle de anlægsaktiviteter, som regionen pt. har planer om at gennemføre.

- Vi er selvfølgelig i en anden situation end kommunerne. Mange af vores aktiviteter ligger jo i sundhedsvæsenet og på sygehusene, hvor der er en helt anden og altoverskyggende dagsorden i øjeblikket. Lige netop på sygehusene kan vi ikke gå ind og skubbe på med byggeri, mens vi befinder os i denne coronakrise, siger Heino Knudsen.

Regionen har lagt en 10 års-plan på anlægssiden, og regionsrådsformanden håber, at man i planen kan finde byggerier, som kan sættes tidligere i gang end planlagt.

- Vi har jo flere store byggerier, blandt andet i Næstved og Nykøbing Falster, som vi måske kan gøre noget ved. Jeg håber, at vi i næste uge får et overblik, så vi forholdsvist hurtigt kan give grønt lys til at sætte nogle af projekterne i gang, siger Heino Knudsen.

Han fortæller, at Region Sjælland allerede nu er godt i gang med at se på, om man kan fremrykke nogle af betalingerne til regionens kreditorer for at hjælpe de virksomheder, der leverer til eller udfører arbejde for regionen.

- Vi har 18.000 ansatte og et budget på 20 milliarder kroner. Selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe med til at holde samfundet og erhvervslivet i gang, siger Heino Knudsen.

Når regionens administration har fundet frem til de anlægsprojekter, som kan fremrykkes, er det op til regionens forretningsudvalg at beslutte, hvilke byggerier man kan sætte tidligere i gang end planlagt.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?