7. december 2019
Charlotteager i Høje Taastrup og Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde er ikke længere på ghettolisten til gengæld er Karlemoseparken (billede) i Køge kommet til. Arkivfoto
Charlotteager i Høje Taastrup og Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde er ikke længere på ghettolisten til gengæld er Karlemoseparken (billede) i Køge kommet til. Arkivfoto
Foto: Dorte Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjælland har en ghetto mindre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjælland har en ghetto mindre

Charlotteager i Høje Taastrup og Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde er ikke længere på ghettolisten til gengæld er Karlemoseparken i Køge kommet til

Opdateret 01. december 2019 kl. 15:43
Sjælland - 01. december 2019 kl. 15:01
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Charlotteager i Høje Taastrup og Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde kan beboerne glæde sig over, at deres boligområde ikke længere står på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder. Til gengæld er Karlemoseparken i Køge føjet til. Dermed har Sjælland samlet et boligområde mindre på listerne over udsatte boligområder.

Ghettolisten

Transport- og Boligministeriet offentliggjorde søndag den 1. december den stærkt debatterede liste, der er opdelt i flere niveauer. 40 steder i Danmark bor mennesker i udsatte boligområder, 15 af disse er såkaldte hårde ghetto-områder. Der er ingen forandringer på den hårde ghetto-liste, men Charlotteager i Høje Taastrup er for eksempel udgået af listen over udsatte boligområder, fordi andelen af dømte er faldet, men i Karlemoseparken i Køge er udviklingen gået den anden vej. Andelen af dømte steget, og derfor er Karlemoseparken kommet ind på listen. I alt er der fem kriterier, der afgør om et boligområde defineres som udsat.

Definition af en Ghetto
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:


  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

På listen pr. 1. december 2019 er der 28 boligområder, mod 29 på sidste års liste. Der er 2 nye områder på listen og 3 områder, som forlader listen.
Udsatte boligområder
Sjælland og Lolland-Falster har 14 bebyggelser på listen over udsatte boligområder, heraf er 5 på listen over hårde ghettoområder:

København: Lundtoftegade, Aldersrogade, Mjølnerparken (hård ghetto), Tingbjerg/Utterslevhuse (hård ghetto), Bispeparken og Hørgården

Høje-Taastrup: Tåstrupgård, Gadehavegård (hård ghetto)

Helsingør: Nøjsomhed/Sydvej

Køge: Karlemoseparken (ny)

Holbæk: Agervang (hård ghetto)

Slagelse: Ringparken og Motalavej (begge hård ghetto)

Guldborgsund: Lindholm
Nye boligområder på Ghettolisten

Desværre er der nye boligområder på listerne over udsatte boligområder og ghettoområder. Her vil jeg gerne række hånden ud til Fredericia og Køge Kommune og understøtte deres indsats for at forbedre beboersammensætningen. Det handler om hurtigst muligt tage fat i redskaberne der er til rådighed. For vi kan se, at det virker, siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S) søndag i en pressemeddelelse.
Når et boligområde indgår på ghettolisten, så får kommuner og boligorganisationer en række muligheder for at ændre beboersammensætningen i boligområdet.

Find listen over samtlige udsatte boligområder her: