7. juli 2020
Byggebranchen har haft travlt under coronakrisen, og det glæder man sig over i Bygma. Foto: Niels Jørgen Larsen
Byggebranchen har haft travlt under coronakrisen, og det glæder man sig over i Bygma. Foto: Niels Jørgen Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjælland er et knudepunkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjælland er et knudepunkt
Sjælland - 28. juni 2020 kl. 17:08
Af Anders Spanggaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens de fleste brancher mærkede et dyk, da statsministeren lukkede landet ned, fortsatte byggeriet og håndværkerne med at have travlt. Heldigvis ser den travlhed ud til at fortsætte, vurderer regionsdirektør for Bygmas Region Øst.

- At vi kommer med et stærkt regnskab, og at vi rent faktisk har oplevet stor travlhed under krisen, giver en kæmpe stolthed. Det beviser, at selv i modgang er vi stærke, siger Jens Jensen, som er regionsdirektør for Bygma i Østdanmark, og står for 18 forretninger på Sjælland, Hovedstadsområdet og Bornholm.

Netop det her med at indgyde stolthed og virkelyst ind i organisationen og medarbejderne er noget, man i Bygma generelt og også i Jens Jensens 18 forretninger i Østdanmark, arbejder med som et fixpunkt:

- Vi er dybt afhængige af vores stærke, dygtige medarbejdere, som sætter en ære i at yde deres ypperste for kunderne og hinanden, og det er deres indsats, regnskabet afspejler. Vi sætter en dyd i at levere vort allerbedste, selv når forholdene er svære i forhold til logistik og fysiske afstande. Det er den, kunderne kommer til os for at få, og samtidig mener jeg også, at det er det, der internt fik hele koncernen omstillet, og lynhurtigt gjort os klar til den nye virkelighed under krisen, vurderer Jens Jensen.

Hastig udvikling

Byggebranchen er en branche i hastig udvikling, og kravene til byggeriet ændrer sig hele tiden. Det kræver, at leverandørerne til byggeriet har materialerne på hylderne, men det kræver ligeledes, at de kan transportere dem fra A til B på kort tid.

- Der er travlt ude på byggepladserne, og jeg plejer at sige, at vi ikke kun sælger materialer, men at vi i dag også sælger logistik. Varerne skal leveres det rigtige sted, de skal pakkes, så kunden finder det, de skal bruge først øverst, men det allervigtigste og noget af det, vores kunder vælger os på, at de kan regne med, at vi leverer til tiden. Tid er penge i dag, og hvis materialerne ikke er der, når håndværkerne møder ind, koster det. Det ved vi, siger Jens Jensen.

Netop logistisk er Sjælland og Hovedstaden et knudepunkt for byggebranchen. Mange af de store byggerier er naturligt nok i Hovedstadsområdet, og derfor er tre af Bygmas enheder under Jens Jensen, Hillerød, Haslev og Roskilde indrettet som såkaldte logistikcentre. Herfra håndteres bestillinger fra Bygmas forretninger fra resten af landet, som skal leveres til byggerier på Sjælland og i Hovedstadsområdet.

- Vi har rigtigt mange jyske kunder, der arbejder med byggeri herovre. De har typisk en konto i et af vores byggecentre i deres hjemmeområde og bestiller deres varer der. Vi får bestillingerne herover til vores logistikcentre, og sørger for at pakke og levere materialerne på den byggeplads, kunden arbejder på herovre. Vi kører første tur mod København tidlig, tidlig morgen, inden Køge Bugt stopper til i morgentrafik, og har en levering senere på dagen også, fortæller Jens Jensen og underbygger påstanden om, at logistik er en vigtig vare på Bygmas hylder.

For at understrege vigtigheden af logistik som vare, tog Bygma første spadestik under nedlukningen af Danmark, til et nyt stort trælast- og logistikcenter på Kløvermarken, Amager.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?