28. september 2020
Region Sjælland har stadig flest personer repræsenteret i RKI-registret. Foto: Jens Christian Bachmann
gallery icon

Se billedserie

Region Sjælland har stadig flest personer repræsenteret i RKI-registret. Foto: Jens Christian Bachmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællændere topper stadig RKI-registret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjællændere topper stadig RKI-registret
Sjælland - 05. august 2020 kl. 12:15
Af Lars Jørgensen

Selvom antallet af dårlige betalere falder i Region Sjælland, topper regionen stadig i RKI-registret

Nye tal viser, at antallet af dårlige betalere i Region Sjælland fortsat falder. Det er data- og analysevirksomheden Experian, der står bag RKI-analysen, der netop har set dagens lys. Den nye rapport dækker første halvår 2020.

5,04 procent af befolkningen i regionen er registreret i RKI, og det placerer sjællænderne som de dårligste, når det kommer til at betale regninger. I 2017 var næsten seks procent af Region Sjællands indbyggere i registret i RKI.

På trods af en flot udvikling de sidste år, er Lolland Kommunes borgere stadig dårligst i landet til at betale regninger til tiden. 9,18 procent af befolkningen hos Lolland Kommune er nu registreret i RKI.

- Danskerne er i dag generelt mere fornuftige med deres økonomi end ved tidligere kriser, og det kan komme os til gavn i den nuværende situation, hvor der kan forventes et øget pres på privatøkonomien. Samtidig er det dog vigtigt at pointere, at vi endnu ikke har set corona-krisens indvirkning på danskernes privatøkonomi. Det er normalt, at der går mange måneder efter en krises begyndelse, før vi ser det i RKI-registret, udtaler Bo Rasmussen, der er nordisk salgsdirektør hos Experian, der driver RKI-registret.

Analysen viser også, at det gennemsnitlige skyldige beløb for en person i regionen opført i RKI-registret er faldet fra 87.890 kroner i juli 2017 til 74.615 kroner i juli 2020.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?