17. august 2018
Seas-NVE har 375.000 elnet-kunder i selskabet Cerius, der dækker det grønne område. Kunderne er samtidig er andelshavere - og dermed ejere af Seas-NVE. Det grå område i og omkring hovedstaden udgøres med få undagelser Ørsteds elnet-kunder. Foto: Seas-NVE
Seas-NVE har 375.000 elnet-kunder i selskabet Cerius, der dækker det grønne område. Kunderne er samtidig er andelshavere - og dermed ejere af Seas-NVE. Det grå område i og omkring hovedstaden udgøres med få undagelser Ørsteds elnet-kunder. Foto: Seas-NVE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seas-NVE: Ørsted-køb vil flytte magten fra Sjælland til hovedstaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seas-NVE: Ørsted-køb vil flytte magten fra Sjælland til hovedstaden
Opdateret 10. august 2018 kl. 11:07
Sjælland - 10. august 2018 kl. 11:01
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De 375.000 andelshavere i Seas-NVE risikerer, at en stor del af deres magt overdrages til københavnere og nordsjællændere, hvis det lykkes det sjællandske energiselskab at købe Ørsteds elnet-forretning. Det skriver DAGBLADET og Nordvestnyt.

arrow Læs også: Ørsted-salg: Vigtigt at kunderne bliver købt af »de rigtige«

Med Ørsteds elnet i selskabet Radius følger nemlig en million elnet-kunder i hovedstaden, Nordsjælland og Roskilde-området. Og vælger Seas-NVE, der slår sig op på at være et lokalt orienteret selskab, at gøre de nye kunder til medejere på lige fod, kommer de nuværende andelshavere i klart mindretal.

Det er et reelt dilemma, erkender Jens Stenbæk, formand i Seas-NVE, over for aviserne.

- Det er en reel problemstilling, som vi skal have fundet et godt svar på. Hvis det ender med, at vi køber Ørsteds elnet-selskab, skal vi have kigget på, hvordan vi kan få det til at hænge sammen på en god måde for alle parter, siger han.

Ifølge Henning Otte Hansen, ekspert i andelsselskaber og seniorrådgiver på afdelingen for produktion, markeder og politik på Københavns Universitet, kan man godt skrue et andelsselskab sammen på en måde, der sikrer, at de nuværende andelshavere får en vis indflydelse.

- Hvis man gør Ørsteds kunder til andelshavere, så er princippet jo, at hver andelshaver har en stemme. Men samtidig kan man godt skrue selskabets bestyrelse sammen på en måde, der sikrer en vis geografisk repræsentativitet og dermed, at de nuværende andelshavere beholder en vis indflydelse, siger han.

Alternativt kan Seas-NVE's ledelse og andelshavere faktisk også vælge at sige, at Ørsteds kunder ikke skal have indflydelse.

Det vil dog efterlade Ørsteds kunder som de eneste elnet-kunder i hele landet, der ikke er medejere af det elnet, der forsyner deres hus med strøm.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.