19. oktober 2021
Regeringens infrastrukturudspil, der for nylig præsenteret på Novo Nordisk i Kalundborg af transportminister Benny Engelbrecht (th.), finansminister Nicolai Wammen (i midten) og indenrigsminister Kaare Dybvad (tv.) rummer mange nye projekter, især inden for kollektiv trafik. Der er også blevet plads til stort set samtlige projekter fra VÆAK-regeringen og DF's transportplan fra 2019.
Regeringens infrastrukturudspil, der for nylig præsenteret på Novo Nordisk i Kalundborg af transportminister Benny Engelbrecht (th.), finansminister Nicolai Wammen (i midten) og indenrigsminister Kaare Dybvad (tv.) rummer mange nye projekter, især inden for kollektiv trafik. Der er også blevet plads til stort set samtlige projekter fra VÆAK-regeringen og DF's transportplan fra 2019.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se projekterne: S genbruger næsten alt fra blå infrastrukturplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se projekterne: S genbruger næsten alt fra blå infrastrukturplan
Sjælland - 16. april 2021 kl. 12:25
Af Tomas Revsbech

Selv om VLAK-regeringen og Dansk Folkepartis »Aftale om et sammenhængende Danmark« fra 2019 blev afsporet af et nyt rødt flertal, så har S-regeringen nu genoplivet de blå partiers gamle vej- og togdrømme.

arrow Læs også: Før infrastruktur-slutspil: Østbane-løsning uafklaret

Motorvejsprojekterne til Frederikssund, Hillerød, Kalundborg og Næstved-Rønnede er blot fire ud af i alt 27 projekter i S-regeringens udspil, som også var med i VLAK-regeringen og DF's infrastrukturplan fra 2019. Dertil kommer tre vej-projekter, hvor der er tale om delvist genbrug.

Det viser Sn.dk's gennemgang af regeringens udspil »Danmark Fremad« og VLAK og DF's »Aftale om et sammenhængende Danmark«.

Det er i høj grad vejprojekter, som går igen fra de blå partiers plan:

Ud over de fire ovennævnte motorvejsprojekter, så gælder det også udvidelser af motorveje på Fyn og i Jylland, samt udvidelser af Amagermotorvejen, Øresundsmotorvejen samt Ring 3 og Ring 4 plus anlæggelse af en statsvej på Stevns.

Også undersøgelserne af en Kattegat-forbindelse har S-regeringen valgt at arbejde videre med.

Blå bloks plan indeholdt dog også nogle forbedringer for den kollektive trafik, som også er blevet genbrugt: Det gælder blandt andre opgraderingerne af Ny Ellebjerg Station, Glostrup Station og Københavns Lufthavn.

De eneste projekter, som transportminister Benny Engelbrecht (S) og regeringen ikke har taget med, er Ring 5-projektet på Østsjælland samt tre jyske projekter: en ny hærvejsmotorvej, en ny omfartsvej ved Mariager samt en ny jernbane Vejle-Billund.

Nye tog-projekter

S-udspillet er dog langt fra alene genbrug af blå bloks trafikdrømme.

I regeringens udspil er der blandt andet tre nye vejudvidelsesprojekter, som de blå partier ikke havde med i deres plan: Undersøgelse af en styrket sjællandsk tværforbindelse Næstved-Kalundborg, udvidelse af Rute 6 Solrød-Roskilde samt en udvidelse af Hillerød-motorvejen mellem Ring 4 og Farum.

Størstedelen af transportminister Benny Engelbrechts nye projekter fokuserer dog på at styrke den kollektive trafik:

Blandt de projekter er S-tog til Roskilde, ny »Ring Syd«-jernbane, der vil give direkte tog fra Sjælland til Københavns Lufthavn og Ørestaden, to nye BRT-busruter ved Ring 3 og Ring 4 samt opgraderinger eller ombygninger af blandt andre Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavns Station.

arrow To partier kræver skinner til Østbanen med i trafikplan
17. april 2021 kl. 06:12 Opdateret: kl. 18:00
Rejser du til udlandet i år?