13. december 2019
Der er grund til optimisme, for det går godt med integrationen på de allerfleste punkter, fremhæver forsker Hjarn von Zernichow Borberg. Foto: Christian Mikkelsen
Der er grund til optimisme, for det går godt med integrationen på de allerfleste punkter, fremhæver forsker Hjarn von Zernichow Borberg. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se lokale tal: Integrationen er langt bedre end sit rygte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se lokale tal: Integrationen er langt bedre end sit rygte
Sjælland - 14. november 2019 kl. 08:00
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når vi hele tiden taler om en lille gruppe nydanskere, overser vi de mange lovlydige, arbejdssomme og stadigt mere veluddannede indvandrere og efterkommere. Det mener Hjarn von Zernichow Borberg.

Han er aktuel med bogen Integration - her går det godt, og han melder også om godt nyt fra de fem sociale boligbyggerier i Region Sjælland - Motalavej i Korsør, Agervang i Holbæk, Gadehavegård og Taastrupgaard i Høje-Taastrup og Ringparken i Slagelse - der står på listen over såkaldte »hårde ghettoer«.

Fakta
  • Taastrupgaard: kriminalitetsrate 1,8 pct. (uanset etnicitet) over to år 2016-2017.
  • Det vil sige ca. 98 pct. ikke dømt for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende lov.
  • Gadehavegård: kriminalitetsrate 1,9 pct.
  • I Høje Taastrup bor ca. 24 pct. af kommunens indvandrere og efterkommere i de to nævnte boligområder.
  • Beskæftigelse for indvandrere i Høje Taastrup er steget fra ca. 60 pct. i 2013 til ca. 68 pct. i 2018.

Og når man zoomer ind på Slagelse, Holbæk og Høje-Taastrup Kommune bor hovedparten af indvandrerne og efterkommerne i kommunen i øvrigt slet ikke i et af de hårdt belastede sociale boligområder, og selv om befolkningsgruppens beskæftigelse er lavere, er den på vej op.

- Jeg vil gerne give et retvisende billede af de mange indvandrere i Danmark. Jeg har arbejdet i forskellige ministerier i mange år, og det har slået mig, hvor meget fokus vi har på den lille gruppe, og hvor lidt vi har på den store gruppe. Mange mennesker er bekymrede, folk siger, at integrationen har slået fejl, og senest så vi, at hver fjerde dansker i en undersøgelse i Mandag Morgen, mener, at muslimer skal ud af landet. Det kan skyldes, at al debat handler om de få; for eksempel dem, der er dømt til udvisning og er på tålt ophold. Men man glemmer, at det er et par og 60 mennesker, mens der er 500.000 mennesker af ikke-vestlig oprindelse, som vi gør det op imod, siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Skævt billede

Han anerkender, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fylder mest i kriminalitetsstatikken, retssystemet og fængslerne. Men der er langt fra fordommen til virkeligheden:

Fakta
  • Agervang: kriminalitetsrate 1,3 pct.
  • I Holbæk bor ca. 16 pct. af kommunens indvandrere og efterkommere i Agervang.
  • Beskæftigelse for indvandrere i Holbæk er steget fra ca. 52 pct. i 2013 til ca. 56 pct. i 2018

- Set over en 10-årig periode er 99 procent af danskerne ikke blevet dømt for kriminalitet, og 97 procent af de ikke-vestlige borgere er ikke dømt for kriminalitet, Uanset hvor du kigger hen, så falder kriminaliteten, men kriminaliteten falder hurtigere for gruppen med dansk oprindelse, siger Hjarn von Zernichow Borberg, der roser indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet, ssp og den boligsociale indsats i udsatte boligområder.

Men vores forestilling om kriminaliteten i samfundet er en helt anden, viser undersøgelser fra Det Kriminalpræventive råd.

- Folk tror generelt, at kriminaliteten er langt højere end den er, og 60 procent tror, at mere end 20 procent af de ikke-vestlige indvandrere er kriminelle, hver fjerde tror endda, at det er halvdelen. Det er jo skræmmende.

Fakta
  • Ringparken: kriminalitetsrate 2,2 pct.
  • Motalavej: kriminalitetsrate 2,1 pct.
  • I Slagelse bor ca. 28 pct. af kommunens indvandrere og efterkommere i de to nævnte boligområder.
  • Beskæftigelse for indvandrere i Slagelse er steget fra ca. 52 pct. i 2013 til ca. 57 pct. i 2018
Et hjørne af det hele

- Debatten er jo ikke forkert. Det er ikke et problem, at vi debatterer kriminalitet, eller hvor mange der er på kontanthjælp. Problemet er proportionerne. I Berlingske har vi lige set, at 3105 mennesker med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i over 10 år, det er jo også trist. Men vi må se det i forhold til enten hele gruppen af mennesker med ikke-vestlig oprindelse, så er det cirka en-to procent, eller i forhold til marginaliserede i Danmark på 640.000, siger Hjarn von Zernichow Borberg og tilføjer:

- Og det burde i virkeligheden være diskussionen; hvordan får vi folk inkluderet igen. 75 procent af dem, der er i randen af arbejdsmarkedet, er altså folk af dansk oprindelse. Det er unfair at måle integrationen på 3100 mennesker i et hjørne.

Hjarn von Zernichow Borberg opfordrer også til, at samfundet fokuserer på det store billede, når det gælder borgernes sproglige kunnen og it-færdigheder.

- Der er 580.000 mennesker i Danmark, der er funktionelle analfabeter (har fx svært at læse bøger og undertekster, red.), og omkring 1 million mennesker i den arbejdsduelige alder har ikke tilstrækkelige it-færdigheder. Hvis vi ønsker et aktivt demokrati og et funktionelt arbejdsmarked, så er vi nødt til at gøre noget ved det.

Lighed og fremskridt

I bogen fremhæver Hjarn von Zernichow Borberg flere aspekter af integrationen.

Eksempelvis føler flere ikke-vestlige indvandrere (fra 50 pct. i 2006 til 66 pct. i 2016) og efterkommere sig som danskere eller dansk med indvandrerbaggrund (fra 71 procent i 2011 til 83 procent i 2016). Kvindelige efterkommere får stort set lige så få børn (1,9 barn) som deres etnisk danske medsøstre (1,8).

84 procent af ikke-vestlige småbørn i alderen ét til fire år går i en kommunal institution. Den tilsvarende andel var 88 procent for børn af dansk oprindelse.

Hjarn Zernichow Borberg

Hjarn von Zernichow Borberg er cand.polit. seniorrådgiver og partner i videns- og konsulenthuset Cphfacilitatio, ekstern lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet og forfatter til flere bøger. Den seneste udgivelse er »Integration - her går det godt«.


- Integrationen går godt. Men jeg vælger bevidst ikké at bruge ordet succes, for der er stadig indikatorer, som kan blive bedre, siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Forskellen mellem dansk og ikke-vestlig oprindelse er væk, når man ser på 16-19-årige, der er under uddannelse. Og stadig flere med ikke-vestlig oprindelse gennemfører en videregående uddannelse.