23. august 2019
Hvis du melder dig som frivillig hjerteredder, får du et kursus i hjerte-lungeredning. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Hvis du melder dig som frivillig hjerteredder, får du et kursus i hjerte-lungeredning. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se kortet: Flere frivillige hjertereddere søges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se kortet: Flere frivillige hjertereddere søges
Opdateret 16. juli 2019 kl. 08:47
Sjælland - 15. juli 2019 kl. 10:18
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg stod midt i madlavningen, da alarmen bippede. Men så var det bare om at komme afsted efter en hjertestarter.

Nicolai Rasmussen fra Bjæverskov ved Køge er en af dem, der er klar til at gøre en altafgørende forskel for naboen, genboen og folk han slet ikke kender. Han er en af de cirka 1600 frivillige, som har meldt sig som hjerteredder i Region Sjælland.

Dansk Folkehjælp og Region Sjælland opfordrer endnu flere til at melde sig. For der er et godt stykke til målet om 250 i hver kommune.-

Det vil betyde, at det er trygt at bo alle steder i Region Sjælland, siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem, som opfordrer flere til at være med til at sikre, at overlevelsen ved hjertestop uden for sygehuset stiger.

Førstehjælp i praksis

Den efterårsaften kom Nicolai Rasmussen til at køre lige efter hjerteambulancen, så de professionelle var klar til at tage hånd om manden i 40'erne, som var faldet om.

- Jeg tog mig i stedet af at berolige hans kone, siger Nicolai Rasmussen, der er key account manager hos Falck og derfor har et obligatorisk og opdateret førstehjælpskursus.

- At være frivillig er en god måde også at få brugt ens kunnen på i praksis, siger han.

2x75_Frivillige

Kampagne skaffede frivillige

Kampagnen »Danmark redder liv«, som Dansk Folkehjælp kørte intensivt sidste efterår sammen med Region Sjælland og Region Syddanmark skaffede 2179 frivillige i Region Sjælland. Men da det kom til stykket, og de alle skulle indgive børneattest og på kursus, var der en del, som ikke gennemførte.

- De frivillige, vi har er meget standhaftige og disciplinerede. Vores nye evaluering viser, at de responderer i 85 procent af de tilfælde, hvor de bliver kaldt ud, fortæller Klaus Nørlem, der er generalsekretær for Dansk Folkehjælp.

Hjerteredderne kommer ofte først

Ifølge Benny Jørgensen, direktør for Det præhospitale center i Region Sjælland, som står for ambulancer, helikopter og anden akutindsats, sker der cirka 1000 hjertestop om året i regionen hjemme hos folk eller i det offentlige rum,

- Det er ikke hver gang, at der bliver kaldt frivillige, fordi der måske er en ambulance lige om hjørnet. Men vi er meget glade for vores hjertereddere. De kommer i mange tilfælde først og kan virkelig gøre en livreddende forskel, siger Benny Jørgensen.

Her kan du melde dig som hjerteredder:

https://redderliv.dk/