17. januar 2021
Her er de nye kostråd, hvor der for første gang opfordres til at spise mere planterigt, herunder flere bælgfrugter, som ærter, bønner, linser, der ligesom kød er rige på proteiner. Grafik: Fødevarestyrelsen..
Her er de nye kostråd, hvor der for første gang opfordres til at spise mere planterigt, herunder flere bælgfrugter, som ærter, bønner, linser, der ligesom kød er rige på proteiner. Grafik: Fødevarestyrelsen..
Foto: Fødevarestyrelsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se de nye kostråd: Klimaet har sneget sig ind på menuen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se de nye kostråd: Klimaet har sneget sig ind på menuen
Sjælland - 07. januar 2021 kl. 06:05
Af Tomas Revsbech

Færre frikadeller og fede, røde bøffer. Flere fisk og falafler.

Sådan lidt forsimplet er budskabet, når Fødevarestyrelsen i dag (torsdag) lancerer en opdateret version af de officielle kostråd, der for første gang indtænker klimaet i rådene.

Budskabet »Spis varieret og ikke for meget« er blevet suppleret med budskabet om, at man også skal spise planterigt, mens budskabet om at »spise magert kød« er blevet ændret til »spis mindre kød« til fordel for fisk og bælgfrugter.

Lille, men stor forskel

Det giver god mening lyder det fra Kenneth Fredslund Hansen, projektansvarlig i Fødevaretænketanken Frej:

- Ændringerne lyder jo på sin vis ikke vanvittigt anderledes, men der er ikke desto mindre tale om væsentlige ændringer. Det rummer også et stærkt budskab om, at det at man spiser sundt, også er klimavenligt, siger han.

Her ses de "gamle" kostråd, der udkom i 2013. Der er ikke de store forskelle fra de gamle, til de nye, men for første gang foreslår man nu, at skære ned på kød til fordel for plantebaseret kost såsom bælgfrugter. Illustration: Fødevarestyrelsen.

Sundhed går den gale vej

Danskerne er traditionelt glade for at spise rødt kød fra svin og køer. Også mere end hvad godt er for både klimaaftryk og vores sundhed..

Ifølge tal fra DTU spiser danskerne op til 5 gange mere oksekød og op til 11 gange mere svinekød, end hvad internationale undersøgelser lægger op til er bæredygtigt. De gamle kostråds anbefalede grænser lå noget tættere på, hvad danskerne rent faktisk spiser, men dog også lavere.

- Det er nogle ret vilde tal. Især kombineret med, at danskerne ikke spiser nødder, fuldkorn eller bælgfrugter nok. Fulgte vi kostrådene, både de gamle og de nye, ville vi både blive sundere og samtidig gøre klimaet en tjeneste, siger han.

Mindre sukker

De nye kostråd lægger ligesom de seneste kostråd fra 2013 op til, at man slukker sin tørst i vand.

Det lyder banalt, men det underlæggende budskab er, at øl og sodavand, som danskerne indtager i rigelige mængder, ikke ligefrem fremmer folkesundheden. Men det afsætter også et større klimaaftryk end vand gør.

Projektansvarlig fødevaretænketanken Frejm, Kenneth Fredslund Hansen, mener, at klimafokus i de nye kostråd kan bane vejen for, at flere danskere faktisk følger rådene. Pressefoto: Frej.

Men Kenneth Fredslund Hansen håber, at det, at klimaet er kommet på menuen, kan gøre en forskel.

- Vores sundhed har ikke forbedret sig de senere år. Så man kan håbe, at det, at mange går op i klimaet, kan få flere til at efterleve kostrådene, siger han.

Kostrådene udkom første gang i 1976 og blev dengang udgivet af Statens Husholdningsråd. I dag er det Fødevarestyrelsen, der står bag kostrådene, med bistand fra forskere fra DTU og Aarhus Universitet.

Herunder ses en af de nye kampagnevideoer for de nye kostråd:

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?