5. april 2020
Det er svært at spotte ligusterhækkene mellem de 90 arkitekttegnede rækkehuse i Karise Permatopia - Danmarks nyeste økosamfund. Her ses formand Suzanne Darmer (tv.) og beboer Sasse Flodgaard (th.). Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Det er svært at spotte ligusterhækkene mellem de 90 arkitekttegnede rækkehuse i Karise Permatopia - Danmarks nyeste økosamfund. Her ses formand Suzanne Darmer (tv.) og beboer Sasse Flodgaard (th.). Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Fra forstadsvilla til økologisk bofællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Fra forstadsvilla til økologisk bofællesskab
Opdateret 24. september 2018 kl. 12:03
Sjælland - 24. september 2018 kl. 11:43
Af Anna E. Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På dørtrinnet til Sasse Flodgaards grønne rækkehus venter der hende en bakke friskhøstet basilikum fra Permatopias drivhus. De grønne blade skal hun bruge til at lave pesto, der senere vil blive solgt i økosamfundets butik.

arrow Læs også: Video: Permatopia har nye venner

Hun er en af de 200 beboere, der siden december sidste år er flyttet til Karise i Faxe Kommune for at bo i Danmarks nyeste økosamfund.

Med til den nye livsstil hører, at hun hver uge bidrager med to timers arbejde i en af økosamfundets 32 arbejdsgrupper. Det kan være ved at fodre høns, høste grøntsager eller passe drivhuset. Tanken er nemlig, at Karise Permatopia om et par år skal være et selvforsynende landsbrugsfællesskab og en dag kunne sælge fødevarer til resten af landsbyen fra stedets gårdbutik.

- Man er en del af denne her kæmpe bevægelse, hvor man hele tiden tænker, hvad gør jeg, og hvad har det af konsekvenser for klimaet, miljøet og fællesskabet, fortæller Sasse Flodgaard, der sætter pris på, at mange af de økologiske grøntsager, frugter og bær, hun spiser, kommer fra økosamfundets eget økologiske landbrug og derfor ikke er blevet transporteret langvejsfra med CO2-aftryk til følge.

Økosamfundet råder også over egen vindmølle, der forsyner beboerne med el, ligesom rækkehusenes skrå tage sikrer opsamling af regnvand, der blandt andet bruges til fællesvaskeri og udskylning i toiletterne.

Sasse Flodgaard og hendes mand havde stået på venteliste i to et halvt år, inden de fik en bolig i Permatopia.

- Vi kunne godt tænke os at sætte færre aftryk på kloden, og så har vi altid længtes efter fællesskab, fortæller Sasse Flodgaard, der indtil april måned boede i en stor villa med hæk i københavnerforstaden Bagsværd, hvor hendes tre børn i løbet af årene fløj fra reden. Børnebørn er det endnu ikke blevet til, men i det grønne rækkehus på marken i udkanten af Karise har parret fået unge naboer til begge sider, som ofte kommer på besøg med deres børn.

arrow Se kortet: Økosamfund spirer op rundt omkring på Sjælland
24. september 2018 kl. 09:57 Opdateret: kl. 09:57
arrow Billeder og video: Fra 0 til 46 meter på tre timer
02. august 2018 kl. 17:54 Opdateret: kl. 17:54
arrow Europæisk hæder til Permatopia
19. juli 2018 kl. 10:17 Opdateret: kl. 10:17