1. december 2020
Det vakte opmærksomhed, da det første ellokomotiv mandag rullede afsted fra Københavns Hovedbanegård mod Slagelse Station. I alt bliver der indsat 26 ellokomotiver i den sjællandske regionaltrafik, så de gamle ME-diesellokomotiver endelig kan komme på pension. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Det vakte opmærksomhed, da det første ellokomotiv mandag rullede afsted fra Københavns Hovedbanegård mod Slagelse Station. I alt bliver der indsat 26 ellokomotiver i den sjællandske regionaltrafik, så de gamle ME-diesellokomotiver endelig kan komme på pension. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder og video: Nye el-lokomotiver er kommet på skinner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder og video: Nye el-lokomotiver er kommet på skinner
Sjælland - 26. oktober 2020 kl. 10:46
Af Tomas Revsbech

Klokken 09.43 rullede den første udgave af en sjælden succes på den danske jernbane af sted fra Københavns Hovedbanegård mod Slagelse via Roskilde og Ringsted.

Toget blev fløjtet i gang af transportminister Benny Engelbrecht og satte derpå lydløst i gang. Til tiden vel at mærke.

Årsagen til festivitasen var, at togvognene blev trukket af det første af i alt 26 nye el-lokomotiver af mærket Vectron, som DSB og den danske stat har købt af Siemens.

Tidsplan
  • De første el-lokomotiver kommer på skinner fra i dag, den 26. oktober. Oprindelig skulle el-lokomotiverne først være sat i drift, når togene får ny køreplan for 2021. Det sker 12. december.
  • Ellokomotiverne kommer i første omgang til at køre enkelte daglige ture på ruterne København-Slagelse og Roskilde-Østerport.
  • Fra 13. december, når togenes køreplan skifter til K21, vil antallet af afgange intensiveres til hver tredje afgang.
  • Fra 29. april til midten af august indsættes ellokomotiverne også i myldretiden på Kystbanen.
  • Fra 15. august og resten af 2021 udvides indsættes ellokomotiverne på strækningen Østerport-Næstved. Det forudsætter, at Banedanmark bliver færdig med at elektrificere strækningen til tiden.
  • Fra køreplansskiftet i december 2021 vil alle 26 ellkomotiver komme i drift og køre de fleste afgange på Kystbanen og hvad halve time mellem Østerport-Roskilde-Næstved.
  • I december 2022 vil ellkomotiverne i forbindelse med skift til ny køreplan indsættes på den nye Lille Syd-bane København-Køge Nord-Haslev-Næstved.
  • Når strækningen Roskilde-Holbæk er elektrificeret og har fået nyt signalsystem, bliver der også sat ellokomotiver ind på den strækning. Det arbejde ventes endelig færdigt ultimo 2024.
Seks uger før tid

E-lokomotiverne skal løbende indsættes i den sjællandske regionaltogstrafik i takt med, at de ankommer fra Siemens fabrikker i Tyskland.

I modsætning til de skandaleramte IC4-tog, der først kom i drift adskillige år efter, de egentlig skulle have været på skinner, er de tre første af de nye el-lokomotiver ankommet seks uger før tid.

Derfor kunne DSB efter obligatoriske godkendelser og tjek også sætte toget i drift seks uger før planlagt.

-Det er en kæmpestor dag for DSB. Toget her markerer starten på den største udskiftning af lokomotiver i DSB i årevis og bliver samtidig den største investering i vores historie, lød det smilende bag det obligatoriske mundbind fra Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB.

Velafprøvede lokomotiver

El-lokomotiverne er i modsætning til de skandaleramte IC4-tog en »hyldevare«, der allerede kører i lang række lande.

Ifølge Flemming Jensen bliver DSB modtager af Vectron-lokomotiv nummer 1000, og han betegner lokomotivet som lokomotivets svar på en Mercedes.

- Vi får iklke bare grønnere tog. Men vi får også lokomotiver med en langt større driftsikkerhed end de nuværende ME-lokomotiver, som jo er en del oppe i årene.

Flere eltog på vej

I alt 42 lokomotiver er på vej - heraf 26 til den sjællandske regionaltogstrafik. Næste år indgår DSB en aftale om indkøb af el-lokomotiover og el-tog til resten af den danske jernbane.

Transportminister Benny Engelbrecht hæfter sig også ved, at den danske jernbane nu får noget, man på forhånd ved, virker.

- IC4 var adskillige år om at komme ud og køre og plaget af gentagne forsinkelser. De har tog har været 74 dage undervejs fra produktionen begyndte, til de står her. Vi får en standard-vare, som allerede kører i en lang række andre lande, siger Benny Engelbrecht.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?