28. november 2020
Prinsesse Benedikte uddelte legater til tre forskere, som på forskellig vis kan bidrage til at skabe mere viden om knogleskørhed og sikre, at flere patienter får opdaget og behandlet sygdommen. Foto: Jens Wollesen.
gallery icon

Se billedserie

Prinsesse Benedikte uddelte legater til tre forskere, som på forskellig vis kan bidrage til at skabe mere viden om knogleskørhed og sikre, at flere patienter får opdaget og behandlet sygdommen. Foto: Jens Wollesen.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Prinsesse kastede glans over knogleforskning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Prinsesse kastede glans over knogleforskning
Sjælland - 21. oktober 2020 kl. 06:00
Af Tine Fasmer

Op mod 600.000 danskere lider af knogleskørhed, men blot en tredjedel er klar over det.

Det fortalte overlæge Mette Friberg Hinz, der er leder af det nationale Videnscenter for knoglesundhed på Sjællands Universitetshospital Køge.

Tirsdag eftermiddag bød på prisuddeling med royalt islæt på den internationale osteoporosedag 20. oktober.

Tre legater

Prinsesse Benedikte uddelte for Osteoporoseforeningen tre legater på i alt 200.000 kroner. De tre forskere er udvalgt blandt 18 ansøgere.

En af legatmodtagerne er Simon Winther, klinisk lektor, ph.d. og læge fra Hjerteafdelingen på Regionshospital Gødstrup, der arbejder med CT-scanninger og knogleskørhed. Når en patient får undersøgt hjertet, kan scanningen samtidig vise rygsøjlens tilstand, på den led kan knogleskørhed opdages hos flere.

- Måling af knoglemineraldensitet ved CT-scanning medfører ingen ekstra stråling eller ekstra tid for patienten, da scanningsbillederne optages som led i udredningen af en anden sygdom. Det er derfor en unik mulighed for tidlig opsporing af sygdommen, siger Simon Winther, som får 70.000 kr.

Overlæge, ph.d., Torben Harsløf fra Aarhus Universitetshospital modtog 60.000 kr. til oprettelse af en database over danske DXA-scanninger (knoglescanning). Projektet undersøger blandt andet om patienter med diabetes og mennesker, der får binyrebarkhormon har øget risiko for knoglebrud ved en højere knoglemineraltæthed.

- Det kan medvirke til, at man i fremtiden eventuelt kan behandle med knoglestyrkende medicin på et mere individuelt beslutningsgrundlag i stedet for efter et mål for knoglemineralindhold, der er ens for alle, siger Torben Harsløf.

Den tredje legatmodtager er ph.d.-studerende Xenia Goldberg Borggaard fra Afdeling for Klinisk Patologi ved Odense Universitetshospital, hvor hun undersøger, hvorfor der ses en forsinket knogledannelse hos ældre, som ofte fører til knogleskørhed. Hun fik 70.000 kroner.

Forebyggelse på alle sygehuse

Under sit oplæg talte centerleder Mette blandt andet om behovet for en koordineret indsats for opsporing af knogleskørhed - fx gennem forebyggelsesprogrammet FLS (Fracture Liaison service). Det fungerer i dag blandt andet på akutafdelingerne på Holbæk Sygehus og Hvidovre Hospital, hvor mennesker i risikoalderen med brud på knogler undersøges for knogleskørhed.

Regionsrådsformand for Region Sjælland Heino Knudsen (S) pointerede, at regionen er på vej til at udvide FLS på alle akutsygehus, altså også i Køge, Slagelse og Nykøbing Falster - som den første af landets regioner.

- Det er jeg både glad og stolt over, fordi vi på den måde styrker borgernes muligheder for at få samme tilbud, når de brækker noget og derfor møder vores sundhedsvæsen. Det øger i mine øjne ligheden i sundhed, siger Heino Knudsen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?