7. december 2019
Stormen gik hårdt ud over et hus i Skelby på Sydsjælland.
gallery icon

Se billedserie

Stormen gik hårdt ud over et hus i Skelby på Sydsjælland.
Foto: Yilmaz Polat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Husker du 1999 da orkanen væltede Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Husker du 1999 da orkanen væltede Danmark
Sjælland - 01. december 2019 kl. 13:17
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Husker du orkanen Adam, som fredag 3. december 1999 ramte Danmark med voldsom kraft. Ifølge DMI blev stormen den hidtil værste storm, der er registreret i Danmark i det 20. århundrede. Adam kostede syv mennesker livet, kvæstede 800 og ødelagde værdier for 13 milliarder kroner.

arrow Læs også: Orkan ændrede Kims liv for altid: Rygsøjle knust af væltet træ

Alene i skovene væltede hvad der svarer til fire millioner kubikmeter træ. Tog og fly blev aflyst og al udkørsel frarådet. Ved Vestkysten var vinden så voldsom, at der langs den jyske vestkyst opstod en stormflod, selv om det var ebbe.

Da stormen gik i land i Danmark nåede en vindmåler på Rømø at registrere 51 meter/sekundet, inden vindtrykket slog vindmåleren omkuld.

I løbet af aftenen og natten til lørdag blæste orkanen hen over hele den sydlige del af Danmark. Her målte man middelvinde over 35 m/s.

Orkanen Adam
Klokken 16 meldte Blåvand om vindstød på op til næsten 40 m/s (144 km/t), og to timer senere var Rømø oppe på 50 m/s (180 km/t).


På boreriggen Mærsk Endeavour i Nordsøen blev der målt 59,2 m/s (213 km/t) i vindstødene med håndholdt vindmåler 40 meter over havoverfladen.

Da danskerne lørdag igen kunne bevæge sig uden for en dør, kunne de besigtige voldsomme skader. Biler og træer var væltede. Husgavle blæst ud og tage blæst af.

Nedfaldne elledninger resultede i mere end 200 brande.

Samtidig var store dele af Danmark uden strøm. Mange tusinder måtte gennem stormnatten og de efterfølgende dage uden strøm. Værst blev det for 20.000 kunder i Nordsjælland, som først gik strømmen tilbage efter en uge.

I løbet af lørdag eftermiddag - dagen efter orkanen - havde Falck modtaget mellem 6.000 og 7.000 opkald om stormskader.

I alt blev der registreret 400.000 stormskader, hvilket er det samme antal skader, der normalt registreres over en otte års periode i forbindelse med storm.

I anledning af 20 året for Adams hærgen har vi samlet en række billeder, der viser hvor voldsomt det gik for sig.

arrow Billeder: Dengang orkanen ramte
30. november 2019 kl. 16:17 Opdateret: kl. 16:17
arrow Husker du december-orkanen i 1999?
27. november 2019 kl. 10:00 Opdateret: kl. 10:25