14. juli 2020
Opførelsen af broen gav arbejde til mere end 1000 arbejdere og varede fire år. Foto: Langebæk Lokalhistoriske Arkiv
gallery icon

Se billedserie

Opførelsen af broen gav arbejde til mere end 1000 arbejdere og varede fire år. Foto: Langebæk Lokalhistoriske Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Dengang Mønbroen blev til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Dengang Mønbroen blev til
Sjælland - 30. maj 2020 kl. 07:01
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Buebroen mellem Kalvehave på Sjælland og Koster på Møn er tegnet af Danmarks store brobygger. Den blev indviet 30. maj 1943, midt under besættelsen.

De 746 meter vejbane er meget mere end en højbro, der løfter sig 26 meter over vandoverfladen. Den forbinder en ø med 9243 indbyggere med Sjælland og var indtil 1985, Møns eneste faste forbindelse.

Kommer du ikke på de sydsjællandske kanter, så kender du måske broen fra 500-kronesedlen fra 2009.

Kender du nogen på billederne, var din bedstefar eller far måske med til at bygge broen, stod du selv som lille og vinkede med flag, da broen blev indviet?
Så vil sn.dk gerne høre fra dig. Skriv til sndk@sn.dk

I dag er det 77 år siden, at Dronning Alexandrines bro blev indviet.

Borgmester i Vordingborg Kommune Mikael Smed (S) bor selv på øen og glæder sig dagligt over den smukke tur over broen, der i daglig tale ofte kaldes Mønbroen.

- Dronning Alexandrines Bro er jo et meget smukt vartegn med en fantastisk udsigt over området og ikke mindst en livnerve for øen. Det er også ofte på broen på vej mod Møn, at jeg selv får følelsen af, at nu falder der ro på, nu er jeg på vej hjem. Efter en lang arbejdsdag eller måske flere dage væk, så er følelsen, når man kører over Mønbroen helt speciel, siger Mikael Smed, der sjældent tager turen over Bogødæmningen og videre over Farø og lavbroen til sjællandssiden.


Foto: Jørgen C. Jørgensen
Brobyggeren

Broens mester er bygningsingeniør og professor Anker Engelund (1889-1961) og rektor for Den Polytekniske Læreanstalt (1941-1959), forløberen for dagens DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Engelund projekterede broer for De Danske Statsbaner og amternes vejvæsen, og han var om nogen med til at forbinde Danmark.

Det er eksempelvis også hans værk, når du kører over Kronprins Frederiks Bro, når du passerer Roskilde Fjord og kommer fra Hornsherred til Frederikssund. Storstrømsbroen, som nu er ved at få en afløser, kan vi også takke ham for.

Brobyggeren
  • Ud over Dronning Alexandrines Bro (1943) stod Anker Engelund bl.a. i spidsen for:
  • Kong Christian den X’s Bro (1930) over Alssund, Lillebæltsbroen (1935), Kronprins Frederiks Bro (1935) over Roskilde Fjord, Storstrømsbroen (1937), Vilsundbroen (1939), der forbinder Mors og Thy, Munkholmbroen (1952) over det inderste af Isefjorden nær Holbæk, Oddesundbroen (1938) ved Thyholm, Guldborgsundbroen (1934) mellem Falster og Lolland.
  • For amternes vejvæsen projekterede han også broerne til vejforbindelsen Svendborg-Tåsinge-Langeland.
  • I udlandet projekterede han bl.a. Vila Francabroen ved Lissabon.

Og når man ved det, er en anden Anker Engelund-bro næsten ikke til at tage fejl af; Munkholmbroen seks kilometer fra Holbæk over det inderste af Isefjorden og øen Munkholm ligner med sine fine tre buer og den harmoniske placering i landskabet en lillesøster til Mønbroen med den store bue.

Færge blev for dyr

Indtil 30. maj 1943 var forbindelsen mellem Koster og Kalvehave betjent af en færge, der kunne medtage biler og gående, som kunne tage videre med Kalvehavebanen mod Vordingborg (nedlagt i 1959).

Ønsket om en fast forbindelse over sundet blev stærkt blandt mønboerne i 1930'erne. Dråben blev indførelse af vareafgift på overfarten. Landboforeningen indkaldte til protestmøde og vandt tilslutning til broønsket fra både politikere, handelsstandsforening, håndværkere, turistforeningen og mange, mange flere.

- Sukkerfabrikken havde jo interesse i at få nemmere adgangsforhold til og fra øen, ligesom landmændene også havde behov for at komme hurtigere frem med deres svin til Masnedsund Andelsslagteri, og modsat hvad man måske skulle tro, var der meget byggeri under besættelsen, fortæller museumsinspektør og arkivleder Susanne Outzen, Møns Museum.

Byggeriet gik i gang i 1939 og fortsatte trods 2. verdenskrig og besættelsen af Danmark. Isvintrene forsinkede byggeriet med næsten et år, men 30. maj kørte den kongelige familie ind i Kalvehalve.

- Indvielsen var en kæmpe folkefest med over 20.000 mennesker, siger Susanne Outzen, som har læst sig frem til, at dronning Alexandrine blev så rørt over folkemængdens hurraråb og fællessangen »Der er et yndigt land«, at hun ikke var i stand til at holde tale. Det gjorde kronprins Frederik (den senere kong Frederik den 9.) derfor og åbnede broen på sin mors vegne.


Foto: Langebæk Lokalhistoriske Arkiv
Fakta
  • Byggeriet af Dronning Alexandrines Bro blev sat til 5,6 millioner kroner af Præstø Amt.
  • Amtmanden, Gustav Toft, var positivt indstillet, men krævede, at andre bidrog.
  • De mønske kommuner betalte 1 kr. om året pr. borger i 30 år.
  • Masnedsund Andels Svineslagteri ydede 20 øre pr. overført slagtedyr, ca. 6000 kr. årligt, i en årrække.
  • De Danske Sukkerfabrikker betalte et engangsbeløb, 80.000 kr., for at få lov at lave en rørledning på broen til transport af sukkersaft fra Mern Saftstation.

- Bogødæmningen var faktisk allerede færdig og taget i brug, men den blev indviet samme dag af det kongelige selskab. Da de havde kørt over Dronning Alexandrines Bro og sprængt den udspændte silkesnor med bilen, kørte de til Bogø. Så kørte de tilbage igen og spiste frokost i Kalvehave, fortæller Susanne Outzen.

Forbindelser

For mig vil broen med den store bue på midten og de 11 buefag under broen mod vandlinjen for altid være en stærk forbindelse til min far, der gjorde sommerboligen - landarbejderhuset i Pollerup - til hans nye families hjem i begyndelsen af 80'erne.

Fra bussens ruder har jeg utallige gange ladet blikket glide ud over Ulvsund, fascineret set mod den forbudte ø Lindholm og fulgt både den mønske og sjællandske kystlinje i sommersol, vinterstorm og i mørke ofte markeret af de dengang tilladte åleblus.

I dag, 33 år efter at min far blev bisat ved Keldby Kirke, kører jeg stadig ind i mellem over Dronning Alexandrines Bro, selv om det kan være en omvej. Bare forbi.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?