17. september 2021
Grafik: Bo trygt
gallery icon

Se billedserie

Grafik: Bo trygt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så stort er faldet i antallet af indbrud i sjællandske kommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Så stort er faldet i antallet af indbrud i sjællandske kommuner
Sjælland - 27. juli 2021 kl. 11:59
Af Signe Ravn

Efter et stort fald fra 2019 til 2020 er antallet af indbrud igen på vej op, men på Sjælland kan man glæde sig over, at der, trods stigning i enkelte kommuner, generelt har været et fald i antallet af indbrud i privat beboelse i 2. kvartal af 2021 sammenlignet med samme periode det foregående år.

Sjælland i fald på 4 %

I alt viser nye tal fra Danmarks Statistik, at kommunerne på Sjælland og øerne har oplevet et samlet fald på 4 procent.

For eksempel havde Faxe Kommune i 2. kvartal sidste år 34 indbrud mod kun 11 i samme periode i år. Køge er gået fra 40 indbrud sidste år til blot 14 i år, mens Stevns kan glæde sig over et fald fra 24 til 10, og Vordingborg et fald fra 35 til 20.

Forebyg indbrud
  • Vær en aktiv nabohjælper. Godt naboskab og et opmærksomt blik for, hvad der foregår i nabolaget, gør kvarteret mindre attraktivt for indbrudstyveUndgå at købe tyvekoster – brug sikre betalingsformer, der kan spores til modtageren
  • Brug gode, solide låse på dørene og sikrede vinduer. To låse på hoveddøren gør det mere end dobbelt så besværligt for tyven at bryde ind.
  • Sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde i skur eller garage, så det ikke kan bruges til at bryde ind i huset med
  • Skab god belysning udenfor huset. Lys med sensor øger chancen for, at tyven bliver set af naboerne, og forstyrres i sit arbejde.
  • Undgå høje træer, hække og mørke gemmesteder omkring dit hjem. Klip hækken ned til højst 1,6 meter og gerne 1 meter
  • Ring 114 ved mistanke om indbrud

Kilde: www.botrygt.dk
Stigning i Ringsted

I den modsatte grøft ligger Greve Kommune, der efter at have oplevet et stort fald i antallet af indbrud fra 71 i andet kvartal af 2019 til 40 i samme periode i 2020, har haft en stigning, så 2. kvartal af 2021 bød på 50 indbrud. Næstved er gået fra 48 indbrud i 2. kvartal af 2020 til 57 i 2. kvartal i år, mens Ringsted er steget fra 15 til 28.

Indbrud kommer i bølger

Præcis hvorfor fordelingen falder ud, som den gør, er svært at gisne om.

- Indbrud flytter rundt. Der er nogle områder, hvor der traditionelt er flere indbrud end andre områder. Det er tit steder, hvor der er meget at komme efter, og der er gode trafikforbindelser. Det har indflydelse på, om indbrudstyvene synes, det er interessant. Indbrud kommer lidt i bølger. Så fatter nogen interesse for et område, og så sker der mange indbrud der, forklarer Britt Wendelboe, der er programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Endelig kan fald i et område hænge sammen med, at nogle indbrudstyve kan sidde i fængsel og derfor har sat deres aktiviteter på pause.

Genåbning giver stigning

- Der har været en markant nedgang i indbrud i både 2020 og første kvartal af 2021, hvor vi jo ved, at coronarestriktionerne har spillet en meget stor rolle. Det, vi ser i andet kvartal, er, at det er begyndt at stige igen.

- Vi skal virkelig gøre en indsats for at holde det fine lave niveau, der har været under corona. De nye tal fra 2. kvartal, hvor vi med genåbningen af Danmark er begyndt at gå på restaurant, til sport og på arbejde igen, der er de nationale tal steget i sammenligning 2. kvartal af 2020, så det er en negativ effekt af genåbningen, siger Britt Wendelboe.

Skab liv i kvarteret

- Vi skal gøre en indsats der, hvor vi bor, sammen med vores naboer for at forebygge, at indbruddene tager fat igen.

Ifølge Britt Wendelboe handler det for eksempel om at hilse på dem, man møder, når man går rundt i sit kvarter. Hilser man uden at vide det på en indbrudstyv, vil denne ofte smutte igen for ikke at blive genkendt.

- Der er skabt en ny norm under corona med hjemmearbejde, og meget tyder på, at stadigt flere får hjemmearbejde et par dage om ugen. Så kan man lave en aftale i nabolaget om, at når man arbejder hjemme, kan man gå en runde, når man har frokostpause, så man på skift sørger for, at der er liv i kvarteret, lyder det fra Britt Wendelbo fra Bo trygt, der i øvrigt henviser til de gængse råd til at forebygge indbrud.

Synes du, at kommunen er der for dig?