26. februar 2021
Så er vaccineturen kommet til den store gruppe af mennesker med særlig risiko for at få et alvorligt forløb med Covid-19. Foto: Thomas Olsen
Så er vaccineturen kommet til den store gruppe af mennesker med særlig risiko for at få et alvorligt forløb med Covid-19. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så går vaccinationen af sårbare i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så går vaccinationen af sårbare i gang
Sjælland - 19. februar 2021 kl. 08:10
Af Tine Fasmer

Hvis du eller en af dine kære går og tjekker postkassen eller E-boks, fordi en alvorlig sygdom kan gøre et forløb med Covid-19 fatalt, er der snart godt nyt på vaccinefronten.

arrow Læs også: Roskildes plejehjem åbner for besøg igen: Pårørende opfordres til at lade sig teste

Nyresyge, lungesyge, mennesker med alvorlige hjertesygdomme og andre med risiko for alvorlige sygdomsforløb får om kort tid invitation til at blive vaccineret mod Covid-19.

- Statens Serum Institut sender breve til gruppe 5 (udvalgte patienter med særligt øget risiko, red.) en af de nærmeste dage, og vi har ledige tider til vaccination over hele regionen både i weekenden og i den kommende uge, siger Anne Dalhoff Pedersen, funktionschef i Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Mennesker i alle aldre

Gruppen består af mange forskellige mennesker. Det kan være den 18-årige med cystisk fibrose, den 43-årige med en kronisk lungesygdom, nyrepatienten i 30'erne eller måske 60'erne, hjertepatienten, den kræftramte og mennesker med alvorlige gigtlidelser. På landsplan anslår man, at der er cirka 190.000 mennesker i vaccinationsgruppe 5.

Vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Jesper Gyllenborg anslog i forbindelse med, at de 1100 allermest sårbare i gruppen af sårbare blev indkaldt, at gruppen i Region Sjælland består af cirka 27.000 borgere.

Men Anne Dalhoff Pedersen sætter et noget lavere tal.

- Vi regner med, at der mangler at blive vaccineret i omegnen af 16.000 borgere i gruppe 5. Flere kan allerede være vaccineret, fordi de indgår i en af de tidligere grupper, fx fordi de er over 85 år eller får hjemmepleje. Men det er et skøn, siger hun.

De er vaccineret i Region Sjælland
  • I Region Sjælland er 4689 beboere på plejecentre færdigvaccineret (85 pct.)
  • Det samme gælder 8655 ansatte på sygehusene (55 pct.
  • 1510 ansatte på plejehjem (14 pct.)
  • 983 i øvrigt sundhedsvæsen - fx ambulancefolk (9 pct.)
  • 776 praktiserende læger og ansatte i praksis (52 pct.)
  • 166 i dagcentre mv, (2 pct.)
  • 102 ansatte på døgninstitutioner (1 pct.)
  • 15 praktiserende speciallæger (3 pct.)
  • 2 tandlæger (0,1 pct.)
  • Samt cirka 3500 andre borgere (hjemboende ældre, mennesker med transplanterede organer mv.)

Kilde: SSI 18. februar.

Myndighederne har oplysninger om borgere i gruppen ud fra indberetninger fra praktiserende læger, sygehusafdelinger og træk i registreret over sygehusindlæggelser.

- Hvis du har været indlagt i 2020 med neurologiske eller andre alvorlige lidelser, så bliver du også indkaldt, siger Anne Dalhoff Pedersen.

Også udvalgte pårørende til borgere i særlig høj risiko - fx hustruen til den nyligt knoglemarvstransplanterede, som ikke selv kan tåle vaccinen - har eller får snart invitation til vaccination.

Ifølge oplysninger fra Sundhedsstyrelsen til Politiken var der forleden kun givet første vaccine til 17.236 på landsplan ud af de anslåede 190.000 mennesker med særlig øget risiko, hvis de får Covid-19.

De skal ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinekalender være færdigvaccinerede med begge stik ved udgangen af marts.

Så langt så godt

På nuværende tidspunkt er Region Sjælland færdig med at vaccinere beboere på plejehjem undtagen dem, der var syge på vaccinationsdagen eller har frasagt sig vaccinen. Frontpersonalet på sygehusene er vaccineret.

På Holbæk Sygehus, Slagelse Sygehus, Nykøbing F. Sygehus og Sjællands Universitetshospital i Roskilde vaccineres i øjeblikket alle kommunalt ansatte fra plejecentre, bosteder og socialpsykiatri samt resterende sygehuseansatte.

Gruppen af borgere over 85 år og gruppen af borgere over 65 år med hjemmepleje eller praktisk hjælp i hjemmet er i gang med at blive vaccineret i vaccinationscentrene i Roskilde Kongrescenter, Holbæk Sportsby, Herfølgehallen nær Køge, Arena Næstved, Ejegodhallen i Nykøbing F, og Slagelse Hallen. Det er også her, at borgere i gruppe 5 skal vaccineres.

Man bestiller tid på vacciner.dk eller ved at ringe til Corona Callcenter på 70 20 42 33.

I alt har 46.204 borgere i Region Sjælland påbegyndt vaccinen. 20.420 er færdigvaccinerede med begge stik (2,44 procent).

arrow Medie: Studie viser Pfizer-vaccine begrænser smittespredning
22. februar 2021 kl. 18:02 Opdateret: kl. 06:02
arrow Trods bivirkninger: Kommunalt personale er snart vaccineret 1. gang
15. februar 2021 kl. 11:49 Opdateret: kl. 11:50
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?