27. februar 2021
Tina Boel og resten af SF fik ros fra både Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten for at have stillet forslaget om at tjekke virksomheder for skattely.
Tina Boel og resten af SF fik ros fra både Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten for at have stillet forslaget om at tjekke virksomheder for skattely.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF-initiativ: Region vil undgå skattely-virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF-initiativ: Region vil undgå skattely-virksomheder
Sjælland - 18. januar 2021 kl. 08:19
Af Tine Fasmer

Med snævrest mulige flertal har Region Sjælland besluttet at arbejde for, at offentlige midler ikke ender i skattely-virksomheder, når der aftales indkøb og byggerier.

Region Sjælland følger i hælene på Region Hovedstaden og blandt andre Roskilde og Næstved Kommuner. De har alle tilsluttet sig et charter fra Oxfam-IBIS om at undgå at handle med virksomheder, der er baseret i skattely.

Viktoria Feldstedt fra Greve er aktiv i Oxfam-IBIS, der er den danske afdeling af den globale sammenslutning af organisationer og partnere, Oxfam, der arbejder for at udrydde fattigdom.

Hun er en af kræfterne bag kampagnen for at få de offentlige myndigheder til at forpligte sig gennem deres indkøbs- og investeringspolitik at arbejde for, at skattekroner ikke ender i skattely.

- Charteret er vigtigt, fordi kommuner og regioner leverer kernevelfærd til borgere, og det får de mindre mulighed for, hvis de virksomheder, de handler med, sender indtægten i skattely. Vi har et fælles ansvar for at sikre velfærdssamfundet, siger Viktoria Feldstedt.

37-årige Viktoria Feldstedt arbejder til daglig som regnskabschef i Høje Taastrup Kommune. Og i sin fritid har hun i de seneste tre år engageret sig stærkt i Oxfam IBIS.

- Det er kommunernes og regionernes kerneopgave at administrere velfærden og sørge for, at borgerne får mest muligt velfærd for pengene. Derfor har de et enormt ansvar for at gå foran på det her område, siger hun.

Stillet af SF
SF har båret forslaget frem i Region Sjælland, og gruppeformand Tina Boel pointerede på regionsrådsmødet, at Region Sjælland og de øvrige fire regioner er nogle af Danmarks største indkøbere.

- Skattely underminerer de offentlige budgetter både i Danmark og andre steder i verden. Til sammen bruger de fem regioner over 40 milliarder kroner på vare- og tjenesteydelser, så det er vigtigt, at vi har en aktiv indkøbspolitik, der kan vise, at vi arbejder for at hindre unddragelse af skat, sagde Tina Boel.

Dansk Folkeparti gik enegang og forsøgte forgæves at få de øvrige partiers opbakning til en hensigtserklæring om kun at handle med virksomheder, der betaler skat i Danmark. Uanset at dette ikke er muligt inden for EU.

- Så må vi bare melde os ud, sagde Gitte Simoni (DF), der kaldte tilslutningen til charteret for en »god gammeldags skåltale uden politisk indhold«.

Konservative og Venstre anførte, at spørgsmålet om at undgå at handle med skattely-virksomheder bør være et landspolitisk spørgsmål.

Men forslaget blev vedtaget med 21 stemmer mod 20. For stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og løsgængeren Jørgen Holst.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?