10. april 2021
trods ønske fra regeringens støttepartier, to borgmestre i København og flere forskere afviser Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen , at en trængselsafgift kan komme på bordet i de kommende infrastrukturforhandlinger. Foto: Kenn Thomsen.
gallery icon

Se billedserie

trods ønske fra regeringens støttepartier, to borgmestre i København og flere forskere afviser Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen , at en trængselsafgift kan komme på bordet i de kommende infrastrukturforhandlinger. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S står fast: Afviser trængselsafgift for bilister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S står fast: Afviser trængselsafgift for bilister
Sjælland - 07. april 2021 kl. 09:04
Af Tomas Revsbech

Det er ikke en gangbar løsning på trængselsproblemerne i Hovedstadsområdet at indføre en afgift, der gør det dyrere for danskerne at køre på arbejde.

Sådan lyder budskabet fra Socialdemokratiets transportordfører Thomas Jensen til Altinget.dk forud for de kommende forhandlinger om en stor infrastrukturplan frem mod 2030.

Regeringens elbil-kommission anbefalede ellers for nylig, at man kigger nærmere på en trængselsafgift i København og Frederiksberg Kommuner af hensyn til trængslen, miljøet og klimaet. Et forslag, der omgående fik støtte af regeringens støttepartier men lige så omgående blev blankt afvist af transportminister Benny Engelbrecht (S).

Og det er fortsat regeringens holdning, lyder det nu fra transportordfører Thomas Jensen efter flere transportforskere fra Elbil-kommissionen og to københavnske borgmestre har kritiseret regeringens holdning.

- Vi vil gerne bekæmpe trængsel, men vi vil ikke bekæmpe mobilitet. Derfor vil vi ikke indføre en trængselsafgift i København. En afgift som vil gøre det dyrere for folk at køre på arbejde. Hvis folk tvinges bort fra bilerne, uden at der er et tilstrækkeligt kollektivt trafiktilbud, går det netop ud over mobiliteten, lyder det fra Thomas Jensen i Altinget.dk.

Den tidligere SRSF-regering måtte 2011 opgive at gennemføre en betalingsring efter massivt pres fra blandt andre en lang række borgmestre på Vestegnen og i Nordsjælland.

Også Køges borgmester Marie Stærke (S) advarede sammen med de daværende borgmestre i Lejre og Roskilde, Mette Touborg (SF) og Joy Mogensen (S) mod projektet.

Selv om transportforskerne Otto Anker Nielsen og Ninette Pilegaard i en kronik i Berlingske peger på, at der er store forskelle på den tidligere betalingsring og så en trængselsafgift, så skæmmer sporene fra 2011 hos Socialdemokratiets transportordfører.

- Idéen om en betalingsring er ikke groet i den socialdemokratiske have, og det var godt, at den blev lagt i graven dengang, og der skal den blive liggende, lyder det fra Thomas Jensen ifølge Altinget.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?