16. december 2019
Kasper Roug (S) er it-ordfører og valgt i Lollandkredsen i Sjællands Storkreds. Foto: Tine Fasmer
Kasper Roug (S) er it-ordfører og valgt i Lollandkredsen i Sjællands Storkreds. Foto: Tine Fasmer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S kasserer bredbåndspulje for at lave noget bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S kasserer bredbåndspulje for at lave noget bedre
Sjælland - 02. oktober 2019 kl. 13:24
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er ærgerligt, og det står i modsætning til de løfter, Socialdemokratiet ellers har givet, om at sikre vækst og udvikling i hele Danmark. Det har bredbåndspuljen hjulpet med til, lyder det fra Christoffer Aagaard Melson (V).

arrow Læs også: Provinsen må vinke farvel til internetstøtte

Venstres it-ordfører er skuffet over, at regeringen lægger op til at standse bredbåndspulje for at spare 98,5 millioner kroner om året.

Men Kasper Roug, der er Socialdemokratiets it-ordfører og valgt i Sjællands Storkreds, løfter sløret for partiets årsag til at slå en streg over støttepuljen, der siden 2016 har bidraget til bedre internetforbindelser i områder, hvor teleselskaberne ikke har tilstrækkelig kommerciel interesse.

Bredbåndspuljen
  • Fra 2016-2018 har i alt 12.223 adresser fået tilskud fra Bredbåndspuljen til at få opgraderet internethastigheden.
  • 86 procent af adresserne er beliggende i landzoner, mens knap 8 procent ligger i byzoner.
  • De resterende knap 6 procent er sommerhusområder.
  • 87 procent af adresserne i Region Sjælland har adgang til 100/30 Mbit/s download/upload, som af politikere er udråbt til grænsen for hurtigt internet. På landsplan er det 93 procent.

Kilde: Energistyrelsen, tjekditnet.dk

- Vi vil have en meget bedre løsning. Det står ikke i finansloven, men vi indkalder partiernes ordførere til forhandling om det. Bredbåndspuljen er noget firkantet skruet sammen, så der er nogle begrænsninger i den. I stedet for bredbåndspuljen vil vi gerne have en løsning, der inddrager lokalsamfundet bedre og forankrer bredbåndsløsninger sammen med kommunerne, siger Kasper Roug, der er bosat på Lolland.

Forhandlinger om en stærkere indsats

Avisen spurgte, hvordan en bedre og mere vidtrækkende løsning på bredbånds-hullerne skal finansieres.

- Det er vores ambition at lave en stærkere indsats, og 100 millioner kroner om året er en meget lille pulje, men meget mere kan jeg ikke sige om det før forhandlingerne, siger Kasper Roug.

Fra Venstre udløser udmeldingen forsigtigt positive toner:

- Det har vi jo ikke hørt noget om. Men jeg håber da, at det er rigtigt, at Socialdemokratiet kan finde en bedre løsning, siger Christoffer Aagaard Melson.

Samme udmelding kommer fra Enhedslisten it-ordfører Eva Flyvholm, der valgt i Holbæk i Sjællands Storkreds og bor i Sorø.

- Vi vil meget gerne tage en diskussion af, hvordan vi kan gøre det her bedre og få flere penge ud og arbejde, siger Eva Flyvholm.

Sjælland mangler gode forbindelser

Hun understreger dog, at hun ikke vil være med til at lukke ned for bredbåndspuljen, så længe der ikke er noget, der kan træde i stedet for:

- Kigger man ud på Sjælland, er der stadig alt for mange steder, man ikke har en ordentlig forbindelse. Vi har en stor og bred forligskreds på tværs af Folketinget, som har været enige om at hæve beløbet i bredbåndspuljen og målrette den til landområderne. Det kan man ikke bare afskaffe uden at have noget andet og bedre, siger hun.

arrow FAKTA: Finansloven er statens budget for næste år
02. oktober 2019 kl. 14:04 Opdateret: kl. 14:06
arrow OVERBLIK: Sådan vil regeringen prioritere budgettet i 2020
02. oktober 2019 kl. 10:24 Opdateret: kl. 10:26
arrow Regeringen sløjfer pulje til hurtigere internet i provinsen
01. oktober 2019 kl. 21:29 Opdateret: kl. 21:30