8. maj 2021
Foto: Jan Partoft
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde Dyrskue: Her er status

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Dyrskue: Her er status
Sjælland - 26. april 2021 kl. 09:35
Af Anders Spanggaard

Det ser sort for udsigten til, at dyrskuepladsen i Roskilde i begyndelsen af juni bliver indtaget af mennesker og dyr i tusindtal til det traditionsrige Roskilde Dyrskue. Regeringens ekspertgruppe omkring corona kom i går med en række anbefalinger, der vil gøre det umuligt at afvikle dyrskuet.

- Det er en fortvivlende melding, ekspertgruppen er kommet med. Alene to af gruppens forslag sætter os skakmat. Det foreslås således, at alle danskere over 50 år skal være vaccinerede første gang, før arrangementer som Roskilde Dyrskue kan gennemføres. Så vidt jeg kan regne ud, er det omkring udgangen af juni, og dyrskuet er planlagt til afholdelse 4.-6. juni, så alene det forslag rammer os jo hårdt, fastslår Charlotte Frimer Petersen, sekretariatschef, Roskilde Dyrskue.

Hun tilføjer, at ekspertgruppens forslag om højst 10.000 deltagere samtidigt til sommerens arrangementer også gør det meget vanskeligt at gennemføre årets Roskilde Dyrskue, eftersom der ventes omkring 80.000 gæster til dyrskuet.

- Og jeg kan ikke lige komme på, hvordan vi kan arrangere det, så der maksimalt er 10.000 deltagere samtidigt inde på dyrskuepladsen, lyder det fra Charlotte Frimer Petersen.

Hun og den øvrige stab ved Roskilde Dyrskue afventer nu, hvorvidt regeringen følger anbefalingerne fra ekspertgruppen, men det kan hun umiddelbart ikke forestille sig, at den ikke gør.

Eksistensen er ikke truet

Selv om en aflysning for andet år i træk nu tårner sig op i horisonten, understreger sekretariatschef Charlotte Frimer Petersen, at Roskilde Dyrskue på ingen måde er truet på sin eksistens.

Regeringen og en række af Folketingets partier har nemlig tidligere på året besluttet at videreføre arrangørordningen frem til den 30. september 2021, så der kan kompenseres, hvis det viser sig, at arrangører ikke kan afholde større arrangementer som følge af Covid-19-relaterede restriktioner.

- Kompensationen fra staten betyder, at vi kommer ud af 2021 med et nul-resultat, og det kan vi godt leve med, siger dyrskuets sekretariatschef og tilføjer.

- Vi holder fanen højt og kommer stærkt igen i 2022.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?