26. oktober 2020
2019 var et udfordrende år for Danish Agro på grund af tørken i 2018. Der var mindre korn af sælge, men alligevel lykkedes det grovvarekoncernen at hæve omsætningen med syv procent. Foto: Mikael Borre
2019 var et udfordrende år for Danish Agro på grund af tørken i 2018. Der var mindre korn af sælge, men alligevel lykkedes det grovvarekoncernen at hæve omsætningen med syv procent. Foto: Mikael Borre
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordomsætning trods tyske udfordringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordomsætning trods tyske udfordringer
Sjælland - 12. februar 2020 kl. 19:02
Af Anders Spanggaard

Sjælland: Det kom til at koste grovvarekoncernen Danish Agro, der har hovedsæde i Karise, dyrt, at den tyske grovvarekoncern Agravis sidste år blev tildelt en bøde på 43,7 millioner euro (326,4 millioner kroner) som led i afslutningen på en årelang kartelsag i Tyskland. Danish Agro ejer 22 procent af Agravis, og bøden påvirker dermed den danske grovvarekoncerns overskud før skat med et minus på 71 millioner kroner.

Resultat før skat i Danish Agro blev sidste år 402 millioner kroner, hvilket er 45 millioner kroner lavere end året før.

Koncernen leverede til gengæld sin hidtil største omsætning på 35,3 milliarder kroner, og det er en fremgang op syv procent i forhold til 2018. Driftsindtjeningen blev 1.052 millioner kroner - 51 millioner kroner mere end året før.

- 2019 var ellers et udfordrende år, som var præget af effekter fra tørken i 2018, et stort konkurrencepres og engangsomkostninger. Tørken betød således, at vi sidste høstår havde ca. 1,5 millioner mindre ton korn at handle med, men alligevel lykkedes det os altså at hæve omsætningen betragteligt, oplyser Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro koncernen.

Koncernens egenkapital er steget med lidt over 120 millioner kroner og udgør 5,3 milliarder kroner ved udgangen af 2019. Siden 2013 er egenkapitalen steget fra 2,8 til 5,3 milliarder kroner. Soliditeten er øget til 30,9 procent i forhold til 29,7 procent i 2018.

- Det har været et af årets større mål at øge koncernens soliditetsgrad til et solidt niveau over 30 procent, siger koncernchef Henning Haahr.

Tilfreds bestyrelsesformand

Bestyrelsesformanden i Danish Agro, Jørgen H. Mikkelsen er tilfreds med den måde koncernen er kommet igennem et udfordrende 2019.

- For Danish Agro har 2019 været et udfordrende år, hvor tingene ikke er kommet af sig selv. Derfor er det yderst positivt, at koncernen på trods af dette realiserer den hidtil største omsætning og en flot indtjening på driften. Det vidner om, at flere og flere landmænd tilvælger Danish Agro, og at vi står med et godt afsæt til de kommende år, siger Jørgen H. Mikkelsen.

Den rekordhøje egenkapital og den flotte soliditetsgrad på 30,9 procent betyder, at Danish Agro sender 35 millioner kroner tilbage til medlemmerne i overskudsudlodning.

Styrket position

Danish Agro er tilstede i otte lande med grovvarer, og der er vækst i samtlige lande. Eksempelvis havde koncernens tre baltiske grovvareselskaber en fremgang på 30 procent i omsætningen i forhold til året før.

Det går ligeledes rigtig godt med at sælge maskiner for Danish Agro. I denne del af koncernen er omsætningen steget med 11 procent til 3,9 milliarder kroner trods det, at 2019 har været præget af kundernes tilbageholdenhed efter tørken i 2018. I det marked, hvor Danish Agro sælger maskiner, blev der således solgt 30 procent færre mejetærskere og 11 procent færre traktorer. Men Danish Agro formåede altså på overbevisende vis at gå imod tendensen.

Samtidig styrkede Vilomix, som er den del af Danish Agro koncernen, der sælger vitaminer og mineraler, sin position. Omsætningen blev på 2,7 milliarder kroner, og indtjeningen på driften blev på 201 millioner kroner.

Divisionen for fødevarer i Danish Agro, som primært beskæftiger sig med æg og daggamle kyllinger, har også haft et godt år. Driftsindtjeningen er på 208 millioner kroner, hvilket er 54 millioner kroner mere end året før. I løbet af 2019 overtog koncernen hovedparten af aktierne i ægpakkeriet Närpes Äggpackeri i Finland.

Koncernchef Henning Haahr oplyser, at den eksisterende forretning har primær fokus i 2020.

- Med en god høst i 2019 står vi med en stærk markedsposition ved indgangen til 2020. Men der er ingen tvivl om, at det kommende år bliver præget af stærk konkurrence. Vi vil have fokus på konsolidering i vores grovvare- og maskinaktiviteter, siger koncernchefen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?