22. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regioner fredes - men ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regioner fredes - men ...
Opdateret 26. juni 2019 kl. 11:34
Sjælland - 26. juni 2019 kl. 11:31
Af Tomas Revsbech og Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Aftalen mellem S og de tre støttepartier betyder, at nedlæggelsen af landets fem regioner og folkevalgte regionsråd endegyldigt er begravet. Men det betyder ikke, at der ikke skal ske forandringer i måden vi i dag bliver behandlet på i sundhedsvæsnet.

arrow Læs også: Blixt: Hvor blev 5 mia. kr. til psykiatrien af?

Sådan lyder det fra SF's Jacob Mark, der gennem de tre ugers forhandlinger har sekunderet sin partiformand Pia Olsen Dyhr.

Ifølge aftalen skal der »skabes en større sammenhæng og et bedre samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og regioner«. Deri ligger der en opgave i, at der skal ses på opgavefordelingen mellem blandt andet regioner og kommuner, der sikrer, at patienter ikke falder ned mellem to stole, fortæller han.

- Den tidligere sundhedsaftale er skrottet. Nu skal der findes en ny. Der kommer til at skulle forhandles en ny stor sundhedsaftale, hvor vi ikke bare sikrer flere hænder, men som også styrker samarbejdet mellem praktiserende læger, kommuner og regioner, siger Jacob Mark.

Det er dog ikke kun sundhedsområdet, der skal kigges på.

Hos De Radikale håber Kahtrine Olldag, at et kig på opgavefordelingen mellem kommuner og regioner blandt andet betyder, at flere specialiserede områder, som kommunerne i dag har svært ved at løfte, i højere grad skal varetages af regionerne.

Det gælder blandt andet handicap-området. Overordnet set mener vi, at regionerne skal løse flere opgaver, end de gør i dag, siger hun.

Regionsrådsformand Heino Knudsen er glad for, at en ny regering vil bevare det demokratiske lag i regionerne.

Han mener, at regionerne sagtens kan varetage flere opgaver, end de gør i dag.

- Det gælder på miljøområdet, hvor sikringen af rent drikkevand har været underfinansieret. Det gælder uddannelsesområdet, hvor vi i dag ser, at de yderste uddannelsessteder lukker hver gang, der er knas i økonomien, eller der ikke lige kom så mange unge ind på uddannelsen, som forventet, siger han.

Venstres Jacob Jensen, der også sidder i regionsrådet i Region Sjælland, afslører, at han i modsætning til partitoppen har det »fint med, at regionerne består«.

- Jeg har hele tiden været overbevist om, at det folkevalgte element er meget vigtigt, og det er vi også nogen, der har arbejdet for på de indre linjer. Derfor blev det også skruet op (med flere politikere i de lokale sundhedsfællesskaber, red.) for det i vores sundhedsaftale med DF, siger Jacob Jensen.

arrow Jubel over 10 årsplan for psykiatrien
26. juni 2019 kl. 11:29 Opdateret: kl. 15:18
arrow Jacob Jensen glæder sig over radikalt aftryk
26. juni 2019 kl. 11:26 Opdateret: kl. 11:35