24. oktober 2020
Region Sjælland må erkende, at der er endnu en type af fejl i sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser.
Region Sjælland må erkende, at der er endnu en type af fejl i sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser.
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Region indrømmer nye fejl i brystkræftsag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region indrømmer nye fejl i brystkræftsag
Sjælland - 26. september 2019 kl. 06:00
Af Tine Fasmer

Brystkræftskandalen i Region Sjælland udvikler sig. Mindst to kvinder skulle have haft undersøgt brysterne hurtigt på Ringsted Sygehus, fordi de havde klare symptomer - for eksempel en pludselig indadvendt brystvorte.

arrow Læs også: Regionsrådsformand: Kræftramt skulle have haft erstatning tidligere

Men i stedet blev kvinderne visiteret til gruppen med lavere risiko for brystkræft.

Det er en ny type fejl i brystkræftskandalen, hvor et større antal kvinder i Region Sjælland i årene 2013 til 2017 fik mangelfulde undersøgelser på Ringsted Sygehus i strid med de nationale retningslinjer for behandling af brystkræft.

Hidtil har Region Sjællands koncerndirektør Leif Panduro Jensen fastholdt, at kun kvinder fra »prioriteringsgruppe 3« (for eksempel kvinder med smerter i brystet og kvinder med øget genetisk risiko for brystkræft) var omfattet af skandalen.

Kvinderne fra gruppen med lavest risiko for brystkræft fik kun røngtenundersøgt brysterne. De fik ikke de to andre påkrævede undersøgelser med ultralyd og en læge, der gennemføler bryster og armhuler. Det skete ud fra en instruks fra den daværende ledende overlæge på røntgenafdelingen på Ringsted Sygehus.

Fakta
  • 12.000 kvinder i Region Sjælland henvises hvert år med forskellig grad af mistanke om brystkræft.
  • De undersøges på Ringsted Sygehus.
  • 2013-2017 fik nogle kvinder kun røntgenundersøgelse - ikke ultralyd og beføling af bryst og armhuler.
  • Det var i strid med de nationale retningslinjer.
  • 734 kvinder, der fik mangelfuld undersøgelse sent i perioden, blev tilbudt nye undersøgelser.
  • 10 af de genindkaldte fik konstateret brystkræft.
  • Desuden har regionen fundet 304 brystkræftramte med muligt krav på erstatning for mangelfuld undersøgelse.
Foreløbig to fejlvisiterede

Men nu erkender Region Sjælland, at også kvinder, der helt uden tvivl burde have været i et hurtigt kræftpakkeforløb fra starten, er omfattet af brystkræftskandalen. Og flere med lignende forløb vil sandsynligvis dukke op.

- Vi kan se, at der er to sager i de foreløbig 14 sager, som Patienterstatningen har afgjort, hvor der er sket fejl i visiteringen. Når Ringsted Sygehus fik henvisningen fra patientens praktiserende læge, var der symptomer, som betød, at kvinderne skulle have fået klinisk mammografi (alle tre undersøgelser, red.) inden for kort tid, siger Leif Panduro Jensen.

Han understreger, at har en kvinde ikke været genindkaldt eller fået en henvendelse i sagen fra Region Sjælland, er hun ikke omfattet.

Patienterstatningen er i gang med at gennemgå cirka 180 anmeldelser fra brystkræftramte kvinder fra Region Sjælland for at afgøre, om de har krav på erstatning for de mangelfulde undersøgelser, fordi kræften blev opdaget sent. De er blandt de 304 brystkræftramte kvinder, som Region Sjælland selv har identificeret som omfattet af de mangelfulde undersøgelser fra 2013-2017.

Kommer ikke bag på Patienterstatningen

Hos Patienterstatningen er det ingen overraskelse, at der blandt de mangelfuldt undersøgte brystkræftramte kvinder i Region Sjælland er kvinder, som havde tegn på kræft, da de blev henvist fra egen læge.

- Som vi tidligere har meldt ud, har Patienterstatningen i Ringsted-sagen set eksempler på kvinder fra alle tre prioriteringsgrupper, siger kommunikationschef Charlotte Wamberg.

Patienterstatningen har umiddelbart ikke yderligere kommentarer til regionens udmelding.

Styrelsen for Patientsikkerhed har politianmeldt sagen til Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Derfor har de ingen kommentarer til regionens indrømmelse af visiteringsfejl.

arrow Undersøgelse om brystkræft-skandale bliver udvidet
26. september 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 22:44
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?