13. august 2020
Ny rapport peger på, at især unge muslimer i gymnasiealderen, men også unge med strengt kristen eller tamilsk baggrund, er udsat for negativ social kontrol. Foto: Jens Wollesen
Ny rapport peger på, at især unge muslimer i gymnasiealderen, men også unge med strengt kristen eller tamilsk baggrund, er udsat for negativ social kontrol. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rapport: Gymnasieelever er udsat for social kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rapport: Gymnasieelever er udsat for social kontrol
Opdateret 11. juli 2020 kl. 13:09
Sjælland - 11. juli 2020 kl. 10:34
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ung kvinde får tæsk af andre unge kvinder, fordi hun ikke praktiserer islam på den rigtige måde og har fået en kæreste. Forældre følger døtres færden ved at tracke deres mobiltelefon. En storesøster møder op på gymnasiet og leder højlydt efter lillesøster, som familien frygter, er ved at flytte hjemmefra. En ung mand bliver slået hjemme, fordi han ikke har holdt godt nok øje med sin søster, der har fået en kæreste.

arrow Læs også: Rektor vil forbyde alkohol til gymnasiefester

Negativ social kontrol er stadig udbredt blandt unge med muslimsk baggrund.

Det konkluderer forskeren, ph.d. Tina Magaard, som i en ny rapport har set på forholdene på udvalgte danske gymnasier. Maagaard konkluderer blandt andet, at social kontrol - i form af sladder, psykisk pres eller ligefrem vold - typisk er rettet mod unge kvinder. Men også unge mænd kan være underlagt en kontrol for få dem til at underkaste sig bestemte religiøse og kulturelle normer - for eksempel i forhold til valg af ægtefælle.

Sn.dk spurgte tre gymnasierektorer, om de oplever social kontrol blandt gymnasieeleverne.

Alle behandles ens

Rektoren for Roskilde Katedralskole, hvor der er omkring 10 procent elever med etnisk minoritetsbaggrund, mener ikke, at negativ social kontrol er særligt udbredt på gymnasiet:

- Det er ikke noget, jeg har kendskab til, at der er særlige problemer med, og det er ikke der, vores fokus ligger. Vores tanker handler mere om at sikre, at vores tosprogede integreres bedst muligt. Vi behandler alle ens og er opmærksomme på i dagligdagen at sikre, at alle overholder studie- og ordensreglerne. Vi kører kampagnen »fjern forstyrrelser«; alt hvad der forstyrrer undervisningen, både i klassen og udenfor, så de unge kan koncentrere sig om at få udbytte af gymnasiet, siger Claus Niller Nielsen.

Han vil ikke afvise, at negativ social kontrol kan gå under radaren hos ledelse og undervisere, men han har ikke indtryk af, at unge med etnisk minoritetsbaggrund fx undlader at tage med på studietur eller deltage i skolefester:

Fakta
Ifølge den seneste opgørelse (2018) fra Undervisningsministeriet er andelen af unge med ikke-vestlig baggrund størst på følgende gymnasier:
  • NEXT - Sydkysten Gymnasium 77 pct.
  • Aarhus Gymnasium, Tilst (tidl. Langkaer) 59 pct.
  • Høje-Taastrup Gymnasium 57 pct.
  • Herlev Gymnasium & HF 48 pct.
  • Københavns åbne Gymnasium 47 pct..
  • Hvidovre Gymnasium & HF 46 pct.
  • Frederiksberg Gymnasium 41 pct.
  • NEXT - Albertslund Gymnasium 40 pct.
  • Lyngby Handelsgymnasium, 36 pct.
  • Ørestad Gymnasium 34 pct.

- Vi fokuserer på, at man skal kunne gå til fest uden at drikke alkohol, og det kommer jo alle til gode.

Faste pladser og respekt

I de seks år, rektor Mette Trangbæk har været ansat på Greve Gymnasium, har hun ikke oplevet ret mange tilfælde, som hun vil betegne som negativ social kontrol.

- Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan finde social kontrol sted på gymnasiet. Social kontrol er ikke nødvendigvis knyttet til vores tosprogede elever. Der kan være klasser, hvor der er meget snævre rammer for, hvordan du skal være. Det kan jo være super-ekskluderende, hvis du ikke drikker alkohol, og det er det, man forventer til fester. Men vi har ret skrappe regler i forhold til adfærdsregulering.

- Vi tolererer ikke højtråbende adfærd og aggressivt, gangster-agtigt sprog, og vi tager fat i det, hvis vi får kendskab til, at der foregår negative ting på de sociale medier, Vi er ret strikse med, at det her er et studiemiljø, og vi reagerer, hvis vi oplever, at de unge samler sig i grupper, der får et ekskluderende udtryk, siger Mette Trangbæk.

Faste pladser i kantinen

En af de konkrete metoder til at modvirke klikedannelser og fremme mere fællesskab er faste pladser i kantinen.

- Vi begynder hvert år med, at klasserne har faste borde. Det opløser sig lidt gennem året, og det lader vi det gøre. Men hvis vi oplever, at der er brug for det, så revitaliserer vi det og begynder med faste pladser igen. Det skal være sådan, at alle kan føle, at de hører til et sted.

Pas på stigmatisering

Greve Gymnasium har omkring 20 procent elever med etnisk minoritetsbaggrund, og de fleste deltager fuldt ud i gymnasiets sociale liv.

- Vi har masser af tosprogede, også mange piger, som deltager i skolefesterne.

Mette Trangbæk erkender, at der kan være mere udbredt social kontrol i gruppen af tosprogede, end hun kender til.

- Vi kan se, at blandt de elever, som ikke deltager på studieture og introforløb, er der en overvægt af tosprogede piger, og derfor er jeg glad for, at der er strammet op på loven, så det er præciseret, at studieture er en del af undervisningen, så de skal med. Det vil i hvert fald være sværere at undskylde sig, siger Mette Trangbæk.

Mette Trangbæk, rektor på Greve Gymnasium, står i spidsen for et gymnasium, hvor man gør meget ud af at modvirke klikedannelse og sikre, at alle elever uanset baggrund trives og deltager.

Høje-Taastrup Gymnasium har 59 procent elever med etnisk minoritetsbaggrund, her ønsker afgående rektor Mogens Andersen ikke at deltage i et interview.

Mette Trangbæk forstår godt de rektorkolleger, som takker nej til interview eller at deltage i undersøgelsen bag Tina Magaards rapport.

- Vi skal kunne tale om hverdagen i gymnasiet i dag. Men jeg er også rigtig ked af, hvis vi igen får stigmatiseret en gruppe elever, som for størstedelens vedkommende er utroligt flittige, meget dygtige og dejlige unge mennesker, siger Mette Trangbæk.

arrow Gymnasiedruk: Gratis til fest ved lav promille
18. august 2017 kl. 08:12 Opdateret: kl. 10:15
arrow Gymnasiedruk: Rektorer vil den hårde spiritus til livs
17. august 2017 kl. 13:48 Opdateret: kl. 13:19
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?