17. oktober 2021
Næsten 4 ud af 10 af borgerne i gruppe 5 (mennesker med særlig risiko, hvis de får Covid-19) kommer fra andre regioner, men får deres stik på et vaccinecenter i Region Sjælland.
Næsten 4 ud af 10 af borgerne i gruppe 5 (mennesker med særlig risiko, hvis de får Covid-19) kommer fra andre regioner, men får deres stik på et vaccinecenter i Region Sjælland.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Professor: Vaccine-pendling handler om ulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor: Vaccine-pendling handler om ulighed
Sjælland - 11. marts 2021 kl. 17:00
Af Tine Fasmer

Det er et eksempel på, at veluddannede er hurtigere til at få gavn af sundhedsydelser, når op mod 40 procent af Region Sjællands vacciner går til folk fra nabo-regionerne, mener professor Finn Diderichsen.

arrow Læs også: Debat: Der er rod i systemet

Han er professor emeritus på Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe om ulighed i sundhed.

Som tidligere omtalt på sn.dk er op mod 40 procent af de mennesker, som bliver vaccineret i Region Sjælland bosat på Fyn, i hovedstadsområdet, Nordsjælland og for en mindre dels vedkommende i Jylland.

Finn Diderichsen har et bud på, hvorfor Region Sjællands borgere ikke når at booke alle vaccinetider, før borgere fra andre regioner benytter sig af muligheden.

- Der er en tendens til, at folk med højere uddannelser og flere ressourcer er hurtigere til at bruge sundhedstilbud. Det ser vi også fra andre vaccinationer og screeningstilbud. Folk med kortere uddannelser og små indkomster har tit andre bekymringer, de er måske arbejdsløse, det kan være kompliceret at finde ud af tingene på internettet, og i udkantsdanmark kan der være længere afstand. Så der er mange samvirkende årsager, siger Finn i et interview med Radio 4.

Han peger på, at ulige livsvilkår, hvor Region Sjællands borgere generelt set har lavere uddannelsesniveau og indtægter end andre egne i Danmark, ikke er den eneste udfordring. Det spiller også ind på sundhedstilstanden, at der er flere praktiserende læger og læger på sygehusene i områder, hvor der bor mange velstillede.

- Der er en stor og faktisk også stigende ulighed i sundhedstilstanden i Danmark, siger Finn Diderichsen til Radio 4.

Rejser du til udlandet i år?