15. november 2019
Fra marts 2013 til maj 2017 blev en gruppe kvinder, der var henvist af egen læge til kræftscannninger på Ringsted Sygehus, fejlagtigt frikendt for kræft. Foto: Jens Wollesen.
gallery icon

Se billedserie

Fra marts 2013 til maj 2017 blev en gruppe kvinder, der var henvist af egen læge til kræftscannninger på Ringsted Sygehus, fejlagtigt frikendt for kræft. Foto: Jens Wollesen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere kræver kræft-fejl undersøgt til bunds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere kræver kræft-fejl undersøgt til bunds
Opdateret 05. februar 2019 kl. 08:19
Sjælland - 04. februar 2019 kl. 13:30
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjælland: Sagen om 735 sjællandske kvinder, der ikke blev kræft-undersøgt grundigt nok af sparehensyn og i strid med reglerne, skal undersøges til bunds. Hvem vidste hvad, og hvornår?

arrow Læs også: Kræftsagens forløb

Sådan lyder det fra formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud i Region Sjælland, Annemarie Knigge (S). Det sker efter, Jyllands-Posten har beskrevet, at de mangelfulde brystkræft-undersøgelser på Ringsted Sygehus fra marts 2013 til maj 2017, skete for at spare lægetimer og undersøgelsestid.

- Jeg bruger normalt ikke stærke ord, men at man på egen hånd vælger ikke at følge de nationale kliniske retningslinjer og sparer på kvaliteten af undersøgelserne af økonomiske grunde eller af hensyn til ressourcerne, er chokerende og fuldstændig uacceptabelt. Det er helt hen i skoven, og dem, der beslutter sådan noget, skal ikke være ansat hos os, siger Annemarie Knigge til Jyllands-Posten.

Hun har tidligere udtrykt stærk kritik af, at hun og det øvrige sygehusudvalg først fik kendskab til sagen i december 2018, mens sygehusets ledelse ifølge sygehusdirektør Vagn Bach blev bekendt med sagen i januar 2018.

Hendes utilfredshed bliver ikke mindre af, at den specialeansvarlige overlæge, Nikolaj Borg Mogensen, som i marts 2013 indførte de forkerte retningslinjer, nu fortæller til Jyllands-Posten, at »Sygehusledelsen blev fuldt informeret om hvad vi gjorde«.

- Vi kan politisk ikke acceptere, at der sker svigt i vores system af den her karakter, og at man i så mange år kan køre en forkert praksis. Den måde, det er foregået på, er ikke acceptabelt, siger Annemarie Knigge til avisen.

De nye oplysninger føjer nye lag til sagen, der har vakt vrede hos både Kræftens Bekæmpelse såvel som kritik fra Styrelsen for patientsikkerhed.

Som tidligere omtalt i DAGBLADET og Nordvestnyt forsøgte styrelsen gennem næsten et år at få Region Sjælland til at give de fejlagtigt undersøgte kvinder klar besked om, at der var begået en fejl og bede dem komme ind til en ny undersøgelse.

Dansk Folkepartis Sundhedsordfører Liselott Blixt kræver sagen undersøgt til bunds:

- Der må jo være nogen, der ved, at praksis er blevet ændret på afdelingen. Og har andre vidst noget, bør det også have konsekvenser, siger Liselott Blixt til Jyllands-Posten.

arrow Efter kræft-skandale: Her er den midlertidig sygehusledelse
14. februar 2019 kl. 14:15 Opdateret: kl. 16:10
arrow Efter brystkræft-skandale: Sygehusdirektør fyret
13. februar 2019 kl. 15:17 Opdateret: kl. 18:10