25. januar 2021
Marianne Vind er vokset op i Svebølle og bor i dag i Havdrup, hvor rækkehuset under Corona danner rammen om online-møder i EU-parlamentet.
Marianne Vind er vokset op i Svebølle og bor i dag i Havdrup, hvor rækkehuset under Corona danner rammen om online-møder i EU-parlamentet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker må fejre en helt anderledes rund dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker må fejre en helt anderledes rund dag
Sjælland - 02. december 2020 kl. 17:33
Af Tine Fasmer

Alt er vendt op og ned for mange, og det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet Marianne Vind er ingen undtagelse.

I øjeblikket passer hun hvervet fra kontoret i gæsteværelset hjemme i rækkehuset i Havdrup i Solrød Kommune med onlinemøder med udsigt til fuglene på foderbrættet.

Hun har ikke været i Strasbourg siden februar, og Bruxelles var hun senest i begyndelsen af oktober.

- Det går omsider den rigtige vej i Belgien, og de åbner nok snart mere op, men det ser jo skidt ud i Spanien, Sverige og mange af EU's 27 lande, bemærker Marianne Vind.

Hun havde ellers glædet sig til at fejre sin 50-årsdag torsdag den 3. december - med et måltid på en god restaurant i Bruxelles med de nærmeste medarbejdere, kage og hygge på kontoret og så hjem til familiemiddag i Danmark og måske en reception i weekenden.

Nu satser hun i stedet på at kunne markere dagen næste sommer.

- Jeg skal ikke klage, jeg har ikke været syg og har det jo luksuriøst i forhold til nogen, der har været tvunget i isolation eller er blevet arbejdsløse på grund af Covid-19, siger Marianne Vind, som i den sparsomme fritid ofte går ture med gode venner og får tilfredsstillet lidt af sit hundesavn med »låne-hunde«, for et hjem og job i to lande umuliggør egen hund.

Marianne Vind fik 27.396 personlige stemmer ved EU-valget i 2019, og dermed endte hun som suppleant til den socialdemokratiske tre-mandsgruppe i EU-parlamentet; Christel Schaldemose, Jeppe Kofod og Niels Fuglsang. Men det blev til en fast plads kort tid senere, da Jeppe Kofod blev udenrigsminister.

Hun er tidligere næstformand i HK privat, tillidsrepræsentant på Novozymes i Kalundborg og formand for Dansk Laborant Forening.

I EU-parlamentet er hun medlem af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt stedfortræder i Transport- og Turismeudvalget og Det Særlige Udvalg om Kræftbekæmpelse.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?