10. juli 2020
Many empty plastic bottles, plastic. Separate garbage and plastic waste.
Many empty plastic bottles, plastic. Separate garbage and plastic waste.
Foto: PetraD/colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plastaffald skal genanvendes på nyt anlæg ved Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plastaffald skal genanvendes på nyt anlæg ved Roskilde
Sjælland - 04. juni 2020 kl. 19:10
Af Anders Spanggaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det tyske selskab, PreZero Recycling Deutschland GMBH & Co. KG og danske Solum A/S har indgået en aftale om at etablere det første kommercielle sorterings- og genanvendelsesanlæg i storskala for plastemballager i Danmark.

arrow Læs også: Forsøg med indsamling af plast forsinket: Der gik corona i det

Hvis alt går efter planen står anlægget klar om to - tre år ved Roskilde. Solum har i forvejen hovedsæde i Roskilde.
Investeringen forventes at løbe op i omkring 250 millioner kroner.

Den danske løsning

Etableringen er en katalysator for den meget efterspurgte "danske løsning" og udgør det manglende led i den samlede værdikæde, da plastaffald til genanvendelse i øjeblikket sendes ud af landet til oparbejdning.

Anlægget er det første kommercielle anlæg af sin art i Danmark og vil ikke kun skulle sortere plastemballager, men også omsætte dem i produktion af plast-råvarer.

- Én ting er at sortere, men vi vil gå skridtet videre og lave en egentlig råvareproduktion. På den måde får vi en samlet værdikæde i Danmark i stedet for at eksportere plastikken, siger Solums strategidirektør, Morten Gyllenborg og tilføjer:

- Hele Danmark efterspørger en løsning på dette. Nu sendes plastaffaldet ud af landet eller det bliver brændt af. Det er indlysende rigtigt i stedet at håndtere genanvendelsen på dansk grund.

Han anslår, at et genanvendelsesanlæg til plastaffald vil generere omkring 75 arbejdspladser, da det skal køre i døgndrift og håndtere store mængder plastaffald.

- Vi foreslår et anlæg, der både kan håndtere kommunalt og privat plastaffald, da det vil være det mest effektive, siger Morten Gyllenborg.

Dansk værdikæde

I Dansk Industri (DI) glæder Karin Klitgaard, chef for miljøpolitik og cirkulær økonomi sig over planerne.- Med disse planer er der udsigt til, at vi får skabt vækst og arbejdspladser. En større del af værdikæden kommer jo til

Danmark i forhold til nu, hvor en stor del af plastaffaldet sendes til genanvendelse i udlandet, siger Karin Klitgaard.Hun tilføjer, at et anlæg på dansk grund også vil give mere dansk kontrol over hele processen, og det bliver en fordel for de danske virksomheder, der bruger genanvendt plast.

Når genanvendeligt materiale bliver eksporteret, besværliggøres de lokale myndigheders grundige kontrol nemlig.

Erfaren partner

Solum har siden 1986 arbejdet med grøn energi og genanvendelse og kender derfor det danske marked, mens deres tyske partner PreZero bidrager med erfaring fra drift af tre lignende anlæg, det nyeste i Zwolle i Holland. PreZero er i gang med at etablere yderligere to anlæg i Tyskland og Belgien.

De danske politikere og myndigheder har imidlertid også en vigtig rolle at spille, hvis det skal blive en succes at genanvende plastaffald.

Hos Solum gør man opmærksom på, at rammevilkårene for affaldssektoren skal være langsigtede.

De danske kommuner spiller fortsat en nøglerolle i at etablere og vedligeholde indsamlingssystemer som sikrer, at det indsamlede materiale er af høj kvalitet, og som garant mod krydsforureninger fra andre affaldsfraktioner og affaldsstrømme.

Derudover mener Solum, at de enkelte producenter af emballager skal tilbydes nogle finansielle incitamenter, som øger interessen for at producere genanvendelige emballager, så genanvendelsesgradenad den vej kan blive øget.

arrow Test af plastindsamling vedtaget
08. februar 2020 kl. 16:57 Opdateret: kl. 23:47
arrow 200 husstande kan blive forsøgskaniner
15. januar 2020 kl. 06:16 Opdateret: kl. 14:23
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?