16. august 2018
Mailboksen er fyldt op med mails, hvor forskellige virksomheder forsikrer, at de passer godt på vores data. Foto: Søren Schaadt Larsen
Mailboksen er fyldt op med mails, hvor forskellige virksomheder forsikrer, at de passer godt på vores data. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Persondata: Samtykkehunger fylder mailbokse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Persondata: Samtykkehunger fylder mailbokse
Sjælland - 25. maj 2018 kl. 10:54
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Denne orienteringsmail er højst sandsynligt nummer 500 i rækken af lignende mails, du har modtaget af andre organisationer og virksomheder i den seneste tid, skriver Teknologisk Institut eksempelvis til de, der abonnerer på deres nyhedsmails. Her gør de opmærksom på, at de gemmer navn og e-mailadresse for fortsat at kunne sende deres brugere nyhedsmails.

De er langt fra de eneste. E-mail-indbakkerne bliver for tiden oversvømmet med mails, hvor nyhedssider, app-firmaer, organisationer og virksomheder, fortæller os, at de passer på vores data, og beder om nyt samtykke. Årsagen er persondataforordningen, som træder i kraft i dag, 25. maj.

Hos Forbrugerrådet Tænk, glæder seniorjurist Anette Høyrup sig over, at der nu for alvor kommer fart på sikringen af brugerdata, og at virksomhederne tager det seriøst.

- Forordningen er et stort skridt i den rigtige retning. Hele loven er vigtig, men det at mange sender mails ud, gør det ikke alene. De skal også begrænse deres dataadgang til de oplysninger, der samler sammen. Alle de virksomheder, som udvikler apps og produkter, de må ikke længere indsamle flere oplysninger end nødvendigt, forklarer Anette Høyrup. Samtidig skal virksomheder åbne op om, hvilke oplysninger, de samler.

Det kan give store bøder, hvis virksomhederne ikke lever op til forordningen, hvilket også er årsagen til, at mange har fået travlt med at sikre samtykker med deres brugere.

- Det sjove ved de mange mails er, at de er til at forstå, fordi det skal de være, ifølge forordningen. Det giver forbrugeren mulighed for at forstå, hvad der foregår, og hvad de siger ja til, forklarer Anette Høyrup.

Læs mere i fredagens udgave af Nordvestnyt, DAGBLADET og Sjællandske. E-avisen kan købes her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.