24. april 2019
Sygehusene i Region Sjælland skal være bedre til at hjælpe patienter til sygehuse i andre regioner eller  privathospital, når Region Sjælland ikke selv kan nå at overholde de 30 dages udrednings- og behandlingsgaranti. Foto: Kim Rasmussen
Sygehusene i Region Sjælland skal være bedre til at hjælpe patienter til sygehuse i andre regioner eller privathospital, når Region Sjælland ikke selv kan nå at overholde de 30 dages udrednings- og behandlingsgaranti. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Patienter skal hjælpes bedre til hurtigere behandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Patienter skal hjælpes bedre til hurtigere behandling
Sjælland - 20. marts 2019 kl. 11:12
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre, Konservative og Radikale kræver, at Region Sjælland bliver bedre til at hjælpe patienter til at få undersøgelser og behandling i andre regioner eller på privathospital, hvis regionens sygehuse ikke kan nå det inden 30 dage.

Det får opbakning fra de øvrige partier.

- Rigsrevisionen har kritiseret, at vi er den region, hvor færrest - 69 procent - fik deres lovgivningsmæssige rettighed til udrednings- og behandlingsgaranti overholdt i 2017. I Nordjylland er det 93 procent, siger Jacob Jensen (V).

Derfor brugte V, K og R sygehusudvalgets nylige møde til at debattere, hvordan regionen sikrer, at sygehusene altid har ansvaret for at sikre, at patienterne kommer videre til der, hvor der er ledig kapacitet.

- Vi skal vende situationen rundt, så det er systemet, der sikrer de lovgivningsmæssige rettigheder, i stedet for at patient eller pårørende eventuelt med hjælp fra Patientvejledningen skal finde frem til et sygehus, hvor patienten kan behandles, siger Jacob Jensen.

Flertalspartierne i sygehusudvalget er helt med på oppositionens forslag.

- Alt hvad vi kan gøre for at hjælpe patienterne med at finde rundt i junglen af rettigheder, det går vi da ind for. Men når det er sagt, så skal det undersøges, hvordan det skal finansieres, hvis sygehusene skal bruge mere tid på at rådgive og vejlede patienterne, siger Annemarie Knigge (S), der er formand for sygehusudvalget.

Politikerne har bedt administrationen undersøge, hvordan forslaget kan gennemføres.