11. december 2017
- I juli ved tyvene, at de har god tid i et tomt hus, fordi beboerne med stor sandsynlighed er ude og rejse, lyder det fra Charlotte Gøttler, forebyggelseschef i Tryg. Foto: Jan Holm
- I juli ved tyvene, at de har god tid i et tomt hus, fordi beboerne med stor sandsynlighed er ude og rejse, lyder det fra Charlotte Gøttler, forebyggelseschef i Tryg. Foto: Jan Holm
Foto: Foto: Jan Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på ubudne gæster i ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på ubudne gæster i ferien
Sjælland - 02. juli 2017 kl. 14:27
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et vindue, der er brækket op. Åbne og gennemrodede skuffer, og tv, computere og smykker, der er væk.

arrow Læs også: Politiet: Brug Facebook med omtanke på ferien

For stadig flere husejere slutter ferierejsen til sydens sol eller sommerhus herhjemme med en rigtig ærgerlig oplevelse, når man kommer hjem.

Juli lader til at være blevet indbrudstyvenes nye favoritmåned. Både når det gælder antal af indbrud, og hvor indbringende de har været, viser tal fra Danmarks største forsikringsselskab Tryg.

- Juli har gennem flere år været tyvenes mest indbringende måned, mens december har været den måned på året med flest indbrud. Men fra 2015 har der helt klart været en stigende tendens til, at der også blev begået flere indbrud i juli. Sidste år steg det voldsomt, hele 20 procent i forhold til året før. I 2016 var juli den måned på hele året, hvor der blev begået flest indbrud, og det er nyt, siger Charlotte Gøttler, forebyggelseschef i Tryg.

Antallet af indbrud har ellers samlet set været svagt faldende over de seneste år. Men juli bryder altså tendensen. Og det er der en nærliggende forklaring på, nemlig at det er tidspunkt på året, hvor flest huse står tomme, vurderer Charlotte Gøttler.

- Indbrudstyve tager helst 3-4 huse på samme vej ad gangen eller i samme område. Så hvis otte ud af 190 huse på en villavej står tomme, og de gør det i mange dage, har tyvene gode arbejdsbetingelser, siger hun.

- Kan jeg hjælpe dig?
Hos politiet er man enige i, at manglen på mennesker på villavejene, gør området mere attraktivt for de ubudne gæster. Og derfor råder både forsikringsbranchen og politiet til, at man dyrker det gode naboskab, og får lavet aftaler med naboerne om at se efter ens hus, når man er på ferie.

- Tal med naboen og få lavet aftaler med dem. Få dem til at kigge efter dit hus, få dem til at stille en bil i indkørslen, tømme din postkasse og smide noget i skraldespanden for at få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme. Det gode naboskab er en af grundende til, at der overordnet set bliver færre indbrud. Så meget desto vigtigere er det, at man hjælper med at være opmærksom i sommerferien, siger Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Han opfordrer til, at de, der er hjemme i ferieperioden, går hen og hilser på fremmede, der måtte komme forbi.

- Der er jo ingen grund til at antage, at folk i udgangspunktet er indbrudstyve. Men hvis man ser nogen i nabolaget, man ikke kender eller som opfører sig lidt mærkeligt, så spørg venligt, om man kan hjælpe med noget, siger Carsten Andersen, der også opfordrer til, at man noterer sig nummeret på biler, man ikke kender, og tipper politiet.

arrow Undgå ubudne gæster i ferien
02. juli 2017 kl. 13:35 Opdateret: kl. 11:35
arrow Gode råd imod indbrud
01. juli 2017 kl. 20:47 Opdateret: kl. 20:47
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.