21. juni 2018
På travle dage kan patienter risikere at må lade vandet i sengen, fordi personalet har så travlt, at de ikke kan komme, når patienten ringer efter dem, lyder det i rapport fra Arbejdstilsynet. Foto: Anders Ole Olsen.
På travle dage kan patienter risikere at må lade vandet i sengen, fordi personalet har så travlt, at de ikke kan komme, når patienten ringer efter dem, lyder det i rapport fra Arbejdstilsynet. Foto: Anders Ole Olsen.
Foto: Fotograf Anders Ole Olsen ©
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Påbud: Patientpres lægger akutafdeling ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påbud: Patientpres lægger akutafdeling ned
Sjælland - 28. maj 2018 kl. 09:35
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»På dage med stort arbejdspres har plejepersonalet lyst til at ignorere falck-redderne, når de kommer med endnu en patient, fordi de magter ikke at tage imod flere«.

arrow Læs også: Påbud: Udvalgsformand »kan ikke leve med«, at patienter må tisse i sengen

Sådan fortæller de ansatte på akutafdelingen blandt andet til Arbejdstilsynet under et besøg i november sidste år, der er mundet ud i et påbud til Nykøbing F. Sygehus om at få gjort noget ved store arbejdsmængder og tidspres, som ifølge tilsynet truer de ansattes helbred.

Påbuddet skal være efterkommet senest 15.september i år. Det skriver aviserne DAGBLADET, Nordvestnyt og Sjællandske mandag.

Afdelingen har over de sidste mange måneder oplevet en vækst i antallet af patienter, som betyder, at akutafdelingen, der ud over Lolland-Falster også får syge borgere ind fra Vordingborg Kommune, ofte har overbelægning.

Afdelingen har samtidig svært ved at få sendt patienter videre til andre afdelinger på sygehuset såvel som regionens øvrige sygehuse, der også har fået flere patienter end tidligere.

Samtidig har man i en periode haft svært ved at rekruttere hænder nok til ledige stillinger blandt plejepersonalet, fremgår det af påbuddet fra Arbejdstilsynet.

Må tisse i sengen
Det høje arbejdstempo betyder, at patienter på akutafdelingen er endt med at lade vandet i sengen, fordi der ikke har været ledige hænder nok til at hjælpe dem på toilettet i tide.

Travlheden fører til flere fejl. Blandt andet har travlheden betydet, at personalet ikke får dokumenteret alle målinger og prøver af patienter med blodforgiftning, ligesom patienter i flere tilfælde ikke har fået medicinlister med hjem.

Mange patienter konstant
Ifølge Inge Paamejer, vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus, arbejder afdelingens ledelse hårdt på at få besat de ledige stillinger, og det er man »stort set« i mål med.

Samtidig er hun og den øvrige sygehusledelse i gang med at ændre arbejdsgangene, fordi man har måttet erkende, at det voksende antal patienter ikke er et midlertidigt fænomen.

- Der har altid været fleksibilitet i, hvor mange patienter en akutafdeling får ind. Men i snart i et år har vi konstant haft langt flere patienter end vi har været vant til. Vores medarbejdere gør en kæmpe indsats, og de har en meget høj faglighed, men de oplever altså en øget arbejdsbelastning, som vi arbejder med at få løst, siger hun.

Inge Paamejer fortæller, at man både på selve afdelingen og sammen med sygehusets øvrige afdelinger, der ofte overtager patienter fra akutafdelingen, arbejder på at sikre et bedre patientflow og optimere arbejdsgangene.

- Samtidig er vi i ledelsen sammen med mellemledere og arbejdsmiljørepræsentanter i gang med at identificere, hvad er det for områder, der især skaber udfordringer og sammen finde løsninger på det.

- Der er desværre ingen lavthængende frugter, så vi er nødt til at bygge en smule tålmodighed ind i de løsninger, vi bygger lige nu, siger hun.

arrow Fagforening: Sygehusets ledelse bagatelliserer påbud
31. maj 2018 kl. 05:50 Opdateret: kl. 08:41
arrow Påbud: Sygehuspersonale »er bange før dagen er startet«
28. maj 2018 kl. 09:33 Opdateret: kl. 09:33
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.