16. september 2019
Ulrik Hesislev, formand for PLO i Region Sjælland, er kritisk og ærgerlig over udsigt til regionsklinikker i kommuner med få praktiserende læger. Foto: PR-foto
Ulrik Hesislev, formand for PLO i Region Sjælland, er kritisk og ærgerlig over udsigt til regionsklinikker i kommuner med få praktiserende læger. Foto: PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: PLO: Lægeklinikker løser intet ved lægemanglen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PLO: Lægeklinikker løser intet ved lægemanglen
Opdateret 11. september 2019 kl. 13:28
Sjælland - 09. september 2019 kl. 10:21
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Knap 40.000 borgere i Region Sjælland har ikke længere egen læge. Men læger og region er uenige om løsningen.
Der er ingen jubel hos Praktiserende Lægers Organisation over, at Region Sjælland har fået dispensation fra sundhedsministeren til at oprette regionsklinikker i syv kommuner.

arrow Læs også: Ung læge: Derfor flytter jeg ikke til provinsen

- Det er et misforstået tiltag. Det er jo de samme læger, som PLO-lægerne, udbudsklinikkerne og de ny regionsklinikker skal slås om. Det løser intet, siger Ulrik Hesislev, praktiserende læge i Haslev og formand for PLO i Region Sjælland.

Han ærgrer sig over, at regionen ikke har indgået en aftale med ham og hans kolleger om at lave forsøg i de lægedækningstruede områder:

- Hver gang vi kommer frem til, at regionen skal tilføre økonomi - fx til at praktiserende læger kan udvide lokalerne, kunne få fri til kurser, ansætte flere sygeplejersker eller gøre noget andet, der kan fremme almen medicinernes lyst til at arbejde her, så strander det. De vil hellere bruge økonomi på udbudsklinikker eller egne regionsklinikker, selv om de siger, at PLO-lægerne skal bevares.

Region Sjælland har en særlig udfordring med at få både læger nok på sygehusene og almen medicinere, der vil overtage lægepraksisser, når de praktiserende læger går på pension.

- Region Sjælland har et nationalt problem, fordi vi ikke uddanner læger selv, de øvrige regioner har universiteter og holder så at sige sig selv med læger. Det eneste, vi kan tilbyde her, er hårdt arbejde. Og det er ikke attraktivt nok, siger Ulrik Hesislev.

Fakta
  • I Region Sjælland mangler knap 40.000 borgere deres egen læge.
  • Tallet er stærkt stigende.
  • Der er uddannet for få læger.
  • Mange læger er på vej på pension.
  • Nyuddannede læger vælger andre steder end Region Sjælland.
  • Arbejdet er mere krævende i Region Sjælland fordi folk er mere syge.

Han er overbevist om, at de ny regionsklinikker vil komme til at koste mere end praktiserende læger.

- Det har vi set, at udbudsklinikkerne (private klinikker med ansatte læger, red.) gør, da vi endelig fik nogle tal. Jeg tror desværre dette tiltag vil virke negativt og blive dyrere, siger Ulrik Hesislev.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har dispenseret fra sundhedsloven, så Region Sjælland i de næste seks år kan oprette egne lægeklinikker i Kalundborg, Vordingborg, Holbæk, Slagelse, Odsherred, Guldborgsund og Lolland Kommuner.

Sn.dk spurgte regionsrådsformand Heino Knudsen (S) om, hvorfor regionen ikke har indgået aftaler om forsøg med de praktiserende læger?

- Vi ser jo heldigvis, at flere praktiserende læger skaber et fundament for at have flere ansatte og flere ydernumre, som der jo er mulighed for nu. Og for mig er alle løsninger velkomne, jeg vil meget gerne fortsætte gode dialog med PLO. Det her er ikke en konkurrence mellem den ene eller den anden slags lægeklinik. Jeg ønsker mig allerhelst praktiserende læger i hele regionen. Men desværre har vi ikke praktiserende læger nok, og det bliver kun værre de næste år, når flere går på pension. Men så skulle de gerne blive bedre, fordi vi får uddannet nogle flere, siger Heino Knudsen og fortsætter:

- For mig handler det om at løse den udfordring, vi har, og give borgerne det bedste tilbud. Men når vi har praktiserende læger nok, så har vi hverken behov for regionsklinikker eller udbudsklinikker.

arrow Minister siger ja til ny løsning på lægemangel
09. september 2019 kl. 09:00 Opdateret: kl. 16:43