20. oktober 2019
For nylig overvejede politikerne i Frederikssund, om  kommunens nuværende parkrings-ordning skal fortsætte, og nu er turen kommet til politikerne i Ringsted Kommune. Foto: Steen Østbjerg.
For nylig overvejede politikerne i Frederikssund, om kommunens nuværende parkrings-ordning skal fortsætte, og nu er turen kommet til politikerne i Ringsted Kommune. Foto: Steen Østbjerg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: P-bøder koster kommuner dyrt: Overvejer at droppe kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

P-bøder koster kommuner dyrt: Overvejer at droppe kontrol
Sjælland - 17. september 2019 kl. 08:32
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er surt at være bilist, når der ligger en hilsen fra en kommunal p-vagt i forruden.

arrow Læs også: Bilister betalte millioner mere i P-bøder, end officielle tal viste

Men parkeringskontrollen er også blevet en sur pligt for de sjællandske kommuner. Så sur, at man blandt andet i Ringsted Kommune nu overvejer om man i yderste konsekvens helt skal droppe kontrollen:

- Vi har ikke taget nogen beslutning endnu. Men der ligger et forslag om, at vi skal se på, om vi gør det på den rigtige måde i dag. Deri er vi nødt til at drøfte bundlinjen. Har vi råd til at holde øje med om folk parkerer ordentligt? Skal vi have en kommunal p-vagt, udlicitere kontrollen eller skal vi slet ikke have nogen?, siger Henrik Hvidesten, borgmester i Ringsted Kommune.

Årsagen til kommunernes surhed skyldes nye regler, der indtrådte fra årsskiftet.

Hvor kommunerne før skulle aflevere 50 procent af deres overskud på p-billetindtægter og p-bøder til staten, skal de nu aflevere 70 procent.

I Ringsted betyder det, at kontrollen risikerer at give underskud.

Det samme er tilfældet i Frederikssund, hvor spørgsmålet netop har været oppe og vende i kommunens teknik-udvalg. Af frygt for parkeringskaos i bymidten har et snævert flertal dog nikket ja til at beholde kontrollen og de nuværende regler.

Fyringer

I Køge Kommune har de nye regler betydet, at et million-overskud i 2018 er vekslet til fyringer af to medarbejdere for at gå i nul i år.

Samtidig har kommunen skrevet til social og indenrigsminister Astrid Krag (S) for at få lavet loven om.

Det samme har borgmestrene fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg og Nyborg gjort.

Holder fast

I Næstved afleverede borgerne sidste år lidt over tre millioner kroner i P-bøder og P-billetter. Med de nye regler bliver det noget mindre i år.

Men ifølge borgmester Carsten Rasmussen (S) er der gode grunde til at politikerne har valgt at beholde kontrollen:

- Vores oplevelse er, at folk er fuldstændig ligeglade og uden moral, når det gælder parkering. Vi har drøftet sagen politisk, men er kommet frem til, at hvis ikke vi har parkeringsvagter, så holder folk på handicap-pladserne og alle mulige skæve måder hele dagen, siger han.

arrow Klager hjælper: Bilister får annulleret P-bøder i hobetal
24. september 2019 kl. 10:31 Opdateret: kl. 11:11