24. februar 2018
Tina Boel (SF) bliver snart formand for et særligt udvalg, der skal holde øje med Sundhedsplatformen. Og det er der grund til: Overlæger frygter for patientsikkerheden, fordi medicin-modulet giver problemer med dosis og rigtig medicin. Foto: Kim Rasmussen
Tina Boel (SF) bliver snart formand for et særligt udvalg, der skal holde øje med Sundhedsplatformen. Og det er der grund til: Overlæger frygter for patientsikkerheden, fordi medicin-modulet giver problemer med dosis og rigtig medicin. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overlæger protesterer over Sundhedsplatform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overlæger protesterer over Sundhedsplatform
Sjælland - 16. januar 2018 kl. 09:03
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bægeret flød over for Overlægerådet på Sjællands Universitetshospital Køge knap to måneder efter indførslen af it-systemet Sundhedsplatformen på sygehusene i Region Sjælland.

arrow Læs også: Overlæge: Patienters sikkerhed truet af bøvl med Sundhedsplatformen

De slår alarm i et brev til hospitalsledelsen, hvor de påpeger, at patienterne risikerer at få forkert medicin eller fejlagtige doser af medicinen.

Overlægerådet kritiserer også, at medicinhåndteringen er blevet mere tidskrævende. Også overlæger i Roskilde har udtrykt kritik over for ledelsen.

Tina Boel (SF) bliver efter planen om få dage formand for et udvalg, hvor politikere i samspil med repræsentanter for læger, sygeplejersker og lægesekretærer skal holde øje med Sundhedsplatformen.

Og kritikken af medicinmodulet i Sundhedsplatformen kommer ikke bag på hende.

- Nej, det er kendt fra Region Hovedstaden, at der er problemer med medicinmodulet i forhold til patientsikkerheden. Derfor undrer det mig som politiker, at man ikke har fået taget hånd om det inden opstarten i Region Sjælland, siger Tina Boel til sn.dk.

SF og Enhedslisten argumenterede i sommer som de eneste partier i regionsrådet for at udsætte indførslen af Sundhedsplatformen for at få styr på problemerne.

I Politiken udtaler koncerndirektør i Region Sjælland Lars Onsberg Henriksen, at lægerne har ret i deres kritik.,

- Du får mig ikke til at sige, at de ikke har ret, eller at der ikke er et problem, for det er der, udtaler han til Politiken.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) forventer, at der arbejdes på højtryk for at få løst problemerne med medicinmodulet:

- Patientsikkerheden er altafgørende for os, og det skal være i orden hurtigst muligt. Men jeg kan ikke give dig en tidshorisont for, hvornår det kan forventes at være løst, siger regionsrådsformanden til sn.dk.

arrow Patienter: Vi må få det bedste ud af Sundhedsplatformen
16. januar 2018 kl. 09:51 Opdateret: kl. 09:52
arrow Overlæger: Sundhedsplatformen sender patienterne i fare
16. januar 2018 kl. 00:01 Opdateret: kl. 00:02
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.