21. oktober 2019
I november 2016 fik Helle Adolf tildelt flexjob på grund af sine smerter. Hun kan arbejde seks timer om ugen, men er i dag glad og har fået energien tilbage takket været medicinsk cannabis.
I november 2016 fik Helle Adolf tildelt flexjob på grund af sine smerter. Hun kan arbejde seks timer om ugen, men er i dag glad og har fået energien tilbage takket været medicinsk cannabis.
Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overblik: Her får du dagens tophistorier fra sn.dk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overblik: Her får du dagens tophistorier fra sn.dk
Sjælland - 17. september 2019 kl. 16:39
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Her har vi samlet 9 af nyhedsdagens tophistorier fra Sjælland.

Ringsted: Parkeringskontrol under lup

Parkeringskontrollen er blevet en sur pligt for de sjællandske kommuner. Så sur, at man blandt andet i Ringsted Kommune nu overvejer om man i yderste konsekvens helt skal droppe kontrollen.

Læs: P-bøder koster kommuner dyrt: Overvejer at droppe kontrol

Rudersdal: Flere solceller på vej

Nye regler betyder, at det er blevet lettere for det offentlige at installere solceller, og det er en mulighed, som Rudersdal Kommune benytter sig af, når man eksempelvis vil etablere solceller på taget af en ny institution.

Læs: Med nye regler kan kommune få mere energi fra solen

Næstved: Medicinsk cannabis blev løsningen

- Jeg har prøvet alle mulige former for morfinpræparater. Jeg har prøvet det hele. Det virker, men kun i en kort periode. Jeg havde stærke smerter, og jeg fik rigtig mange bivirkninger og sov måske 16 timer i døgnet, fortæller 51-årige Helle Adolf og nævner træthed, oppustethed, forstoppelse, kvalme og vægtøgning som nogle af de bivirkninger, hun fik af morfinen.
For et halvt år siden startede hun smertebehandling med cannabisolie. Hun har fået livsglæden tilbage og er blevet et helt nyt menneske, der igen kan gå lange ture.

Læs: Cannabis gav hende livet tilbage

Slagelse: Dommen faldt hurtigt

Det tog ikke lang tid for Retten i Næstved at fælde dom over en 24-årig mand fra lokalområdet, der mandag var tiltalt for flere tilfælde af grov vold mod en kvinde, der på gerningstidspunktet i slutningen af marts i år var gravid i niende måned.

Læs: 24-årig dømt for vold mod højgravid kvinde

Holbæk: Beviserne rakte ikke

Tre mørkklædte mænd med hætterne trukket godt for ansigterne gik først på aftenen søndag den 7. oktober sidste år til angreb med slagvåben på tatovør-butikken Exclusive Ink i Studiestræde i Holbæk og smadrede adskillige ruder.

Læs: 19-årig frikendt for tattoo-hærværk under rocker- og bandekonflikt

Kalundborg: Stridens kerne: Bekendt eller arbejdsgiver

Tre dommere i Østre Landsret skulle mandag behandle en sag om en ulykke på en gårdsplads i Eskebjerg med den ulykkelige konsekvens, at en pensioneret mekaniker endte med et amputeret ben.

Læs: Entreprenør vil frifindes i sag om amputeret ben

Roskilde: Kassebeholdning på kritisk niveau

Næste år regner Roskilde Kommune med at afsætte yderligere 20 millioner kroner til det specialiserede voksenområde, men det er langtfra nok til at dække de reelle omkostninger, advarer beskæftigelses- og socialudvalgets formand Bent Jørgensen (V).

Læs: Økonomi presset af socialudgifter på himmelflugt

Sorø: Strid om klatrevæg

Sportsrådet i Sorø har ansøgt Justitsministeriet om fri proces til at kunne indbringe sagen for en domstol.

Læs: Sportsråd vil hive politiet i retten

Sport: På langtur i luften for at hente spiller hjem

Jordan er ved at få fornyet sin opholdstilladelse, og havde til rejsen fået udleveret et midlertidigt stykke papir, som skulle kunne sikre ham den nødvendige legitimation omkring indrejsen til Danmark efter turen til Sydafrika, hvor Liam Jordan havde spillet en landskamp. Men så nemt skulle det ikke gå for HB Køge-spilleren, fortæller Patrik Unger til DAGBLADET/sn.dk.

Læs: Chefens bøn: Tag til Sydafrika og hent vores spiller hjem