16. november 2018
Spareplan betyder flere hundrede afskedigelser på de sjællandske sygehuse. Foto: Karsten Kanding Christrup
Spareplan betyder flere hundrede afskedigelser på de sjællandske sygehuse. Foto: Karsten Kanding Christrup
Foto: Karsten Christrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Over 317 afskediges i regionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 317 afskediges i regionen
Opdateret 22. oktober 2018 kl. 16:13
Sjælland - 22. oktober 2018 kl. 15:11
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kampen for at lukke et hul i Region Sjællands budget på 157 millioner kroner, kan betyde afskedigelse af 317 medarbejdere. Det er opgjort i årsværk, så kan antallet af fyresedler være højere, fordi mange ansatte på sygehusene er på deltid.

arrow Læs også: Formand: Sygehusfyringer kan ikke komme bag på nogen

Blot cirka 50 af de forventede fyrede står til at kunne få et andet job i regionen.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at nedbringe antallet af fyringer. Men det er en hård og trist tid for alle, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S), der forsikrer, at regionen opretter Jobbank og forsøger at hjælpe de fyrede videre i ny job.

Tirsdag morgen mødes Dansk Sygeplejeråd, FOA og de øvrige faglige organisationer med regionens ledelse for at drøfte massefyringer.

Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge står til at afskedige det, der svarer til 215 fuldtidsansatte. Desuden bliver 145 ubesatte stillinger nedlagt.

Sjællands Universitetshospital er dobbelt ramt, fordi man udover sparekravet på 32 millioner kroner fra regionen, selv har et underskud på cirka 100 millioner kroner.

Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus skal til sammen afskedige et antal ansatte svarende til 25 fuldtidsstillinger. Desuden nedlægges 36 ubesatte stillinger.

Holbæk Sygehus skal afskedige svarende til 11 årsværk og nedlægge 20 ubesatte stillinger.

I Nykøbing F. afskediges svarende til 31 årsværk og 28 ubesatte stillinger bortfalder.

I regionshuset i Sorø afskediges folk svarende til 26 årsværk. 30 ubesatte stillinger nedlægges.

Psykiatrien er friholdt, bortset fra administrationen. Det samme gælder sygehusenes medicinske afdelinger, der længe har været meget hårdt belastet af mange patienter og for lidt personale.

arrow Stor kræft-spareplan skudt til hjørne
30. oktober 2018 kl. 10:31 Opdateret: kl. 10:31
arrow Spareplan kan sende kræftpatienter på rundtur
22. oktober 2018 kl. 14:48 Opdateret: kl. 16:30
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.