10. juli 2020
Heino Knudsen (S) understreger, at personalet på Region Sjællands sygehuse skal kunne holde ferie, selv om der skal gøres en ekstra indsats for at få afviklet puklen af udskudte behandlinger og operationer i løbet af 2020.
Heino Knudsen (S) understreger, at personalet på Region Sjællands sygehuse skal kunne holde ferie, selv om der skal gøres en ekstra indsats for at få afviklet puklen af udskudte behandlinger og operationer i løbet af 2020.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Økonomi-aftale: Heino Knudsen er tilfreds - Jacob Jensen har bekymringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økonomi-aftale: Heino Knudsen er tilfreds - Jacob Jensen har bekymringer
Opdateret 30. maj 2020 kl. 09:33
Sjælland - 30. maj 2020 kl. 09:00
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om en aftale for regionernes økonomi i 2021, som betyder 1,3 milliarder kroner ekstra til det danske sundhedsvæsen. Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) er tilfreds med aftalen:

arrow Læs også: Coronaberedskab gav pukkel på 4000 operationer

- Jeg ser positivt på, at vi er enige om retningen for det danske sundhedsvæsen med regionerne i en central rolle, så vi kan fortsætte den borgerrettede udvikling, vi har sat i gang i Region Sjælland. Med aftalen kan vi fortsætte driften på sygehusene på det nuværende niveau i 2021, og vi sikrer et fornuftigt fundament til at møde de udfordringer, der kommer.

Regionerne ser ind i stigende udgifter til især medicintilskud, som er det tilskud, borgere får til receptpligtig medicin, og den demografiske udvikling, hvor der skal bruges flere penge til en aldrende befolkning, siger Heino Knudsen i en pressemeddelelse.

- Aftalen giver os ikke mulighed for at sætte store nye skibe i søen, og vi har derfor fortsat behov for at øge pengene til sundhedsvæsenet i fremtiden, også efter denne aftale. Med denne aftale kan vi fortsætte den udvikling, som regionsrådet allerede har igangsat. For eksempel vores tiltag i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland med at tilbyde et sundhedsvæsen tættere på borgerne. Det har et enormt fokus for os, siger Heino Knudsen.

Skal indhente efterslæb

Regionerne har de seneste måneder stået over for en ekstraordinær situation med coronakrisen. Situationen har stillet store krav til det danske sundhedsvæsen. Derfor har regeringen og Danske Regioner aftalt, at krisen ikke skal ligge regionernes økonomi til last.

- Krisen har endnu engang vist, hvor dygtige og engagerede medarbejdere vi har i Region Sjælland. Nu skal vi sætte alle sejl ind på inden årets udgang at få gjort rent bord på det efterslæb, vi har med udskudte aftaler og operationer på grund af corona. Det hjælper aftalen til ved at sikre, vi har de nødvendige midler til rådighed, siger Heino Knudsen og fortsætter:

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at det lykkes. Men det er selvfølgelig under forudsætning af, at personalet skal kunne følge med og afholde deres ferie. Derudover er det helt afgørende, at vi ikke bliver ramt af en stor anden bølge med corona, siger Heino Knudsen.

Udover penge til sundhedsområdet giver aftalen 3,5 milliarder til øvrige anlægsudgifter, som blandt andet går til it, medicoudstyr og øvrige byggerier.

Afdæmpet reaktion

Jacob Jensen (V), 2. næstformand i regionsrådet og bestyrelsesmedlem i Danske Regioner, samt folketingsmedlem, er en kende mere afdæmpet i rosen af aftalen end regionsrådsformanden:

- Det har selvfølgelig været en bunden opgave at få landet en aftale, og det er godt, at vi har fået sikret, at der er midler til at rette op efter corona. Men det er ikke klart defineret, hvad der er corona-relaterede følger, og det kan godt bekymre mig. Det ser ud til, at aftalen for Region Sjællands vedkommende vil gå i nul, men der er flere usikre momenter, siger Jacob Jensen til sn.dk og fortsætter:

- I bedste fald går det, men hvis der kommer endnu en bølge af corona, eller hvis medicinpriserne stiger voldsomt, så hænger det ikke sammen.

Jacob Jensen påpeger også, at økonomiaftalen ikke tilfører ekstra midler til at løse jordforureningsproblemerne.


Jacob Jensen (V) er bekymret for, om regionens budget holder med den ny økonomiaftale med regeringen.

Desuden er det bekymrende, at Movias store underskud på knap 800 millioner kroner ikke er løst i forhandlingerne med Danske Regioner.

Økonomiaftalen for 2021 fastslår: "Kompensation af trafikselskaberne mv. som følge af COVID-19 håndteres i et særskilt spor efter en model med direkte kompensation for realiserede nettoudgifter, fx som følge i passagerindtægter".

- Der skal tales videre på embedsmandsniveau i Transportministeriet, for det blev ikke løst i økonomiforhandlingerne, siger Jacob Jensen.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?