20. november 2018
Det psykiatriske sygehus Oringe ved Vordingborg er hjemsted for "de særlige pladser", hvor psykisk syge med misbrug og en adfærd, der ikke egner sig til bosteder, kan få behandling og lære at mestre flere dagligdags ting. Foto: Mie Neel
Det psykiatriske sygehus Oringe ved Vordingborg er hjemsted for "de særlige pladser", hvor psykisk syge med misbrug og en adfærd, der ikke egner sig til bosteder, kan få behandling og lære at mestre flere dagligdags ting. Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt tilbud i psykiatrien melder alt udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt tilbud i psykiatrien melder alt udsolgt
Sjælland - 19. oktober 2018 kl. 16:24
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Særlige pladser til psykisk syge i Region Sjælland, der har det for skidt til at være i kommunale botilbud, er fyldt. To står på venteliste at bo i en periode på Oringe i Vordingborg.

I kølvandet på de ulykkelige hændelser med drab på ansatte på bosteder for psykisk syge - fx Lindegården i Roskilde og Saxenhøj ved Sakskøbing - gav Folketinget sidste år 100 millioner kroner til oprettelse af 150 særlige pladser for svært psykisk syge borgere, der ofte har misbrugsproblemer.

Region Sjælland skal have 23 pladser. De første syv åbnede for fire måneder siden.

- Det er dejligt, vi har fået alle pladser besat allerede. Det giver en faglig stolthed blandt personalet, og det giver en god dynamik i huset og beboerne imellem, udtaler leder Inge Fjordside

Til december åbner de sidste 16 pladser.

De særlige pladser er ikke en vanlig psykiatrisk afdeling, beboerne er med til at lave mad, handle, vaske tøj, ordne have, gøre rent og lignende.

- Vi lærer borgerne nogle kompetencer, der gør, at de kan klare sig bedre, når de flytter herfra. Og vi giver dem noget selvbestemmelse. Vi er ikke et sygehus, og har du lyst til at male væggen i din bolig hos os, så må du gerne det, og hvis du har lyst til en bestemt ret til aftensmad, så finder vi også ud af det, siger Inger Fjordside.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.