24. april 2018
Kronprinsesse Mary ankommer til åbningen af Slagelse Sygehus? nye akuthus. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kronprinsesse Mary ankommer til åbningen af Slagelse Sygehus? nye akuthus. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt akuthus får også plads til de pårørende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt akuthus får også plads til de pårørende
Sjælland - 17. april 2018 kl. 12:11
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I stueetagen på Slagelse Sygehus' ny akuthus er forældrelykken i centrum med fem fødestuer med venligt lys og lyde, der kan være med til at skabe tryg og behagelig stemning. En af fødestuerne er ekstra stor, så tvillinger og trillinger får rigelig plads til at komme godt ind i verden.

arrow Læs også: Kronprinsesse gik i børnehøjde på sygehuset

Er det nødvendigt med et akut kejsersnit, er operationsstuen lige i nærheden. Og bliver den lille ny født for tidligt eller med en sygdom, der skal holdes øje med, er det også her, at neonatalafsnittet ligger.

Børn og unge op til 17 år får også behandling i stueetagen, og de øvrige etager er for patienter med eksempelvis hjertesygdomme, lungesygdomme, hormonsygdomme, medicinske mave-tarmlidelser og ældre medicinske patienter.

- Her er hovedsageligt enestuer, hvor der også er plads til, at mor eller far overnatter, når barnet er sygt. Ligesom voksne uhelbredeligt syge også kan få mulighed for at have en pårørende tæt på døgnet rundt, sagde regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Regionsrådsformanden glæder sig over, at byggeriet er opført i et offentligt-privat samarbejde:

- Det har gjort det muligt at opføre en etage ekstra. Vi har fra regionens side haft stor indflydelse på projektet. Inden byggeriet gik i gang har medarbejderne haft mulighed for at komme med input til byggeriet.

Byggeriet er opført i samarbejde med fire pensionselskaber - PKA, Sampension, Industriens Pension og PensionDanmark. Det fortalte Lillian Bondo, der er bestyrelsesmedlem i de offentligt ansattes pensionsselskab PKA og formand for Jordemoderforeningen.

- Det er en stor dag for patienter og pårørende, for de ansatte og for Slagelse, og det er en stor glæde at stå her som repræsentant for PKA, for rigtigt mange af vores medlemmer arbejder på sygehusene, sagde hun og fremhævede, at investering i godt offentligt byggeri er populært blandt medlemmerne.

Vagn Bach, sygehusdirektør for Slagelse Sygehus og Næstved Sygehus, er glad for at kunne gøre behandlingen af akutpatienter bedre.

- Nu er Slagelse Sygehus et akutsygehus med alle de funktioner, der kendetegner et akut sygehus. Vi får samlet al akut behandling (i de to forbundne akuthuse, red.) og kan derfor skabe den bedste logistik og dermed de bedste forhold for behandlingen, sagde han og uddybede nogle af forholdene omkring byggeriet og driften.

- Totalentreprønøren MT Højgaard og ejendomsforvaltningsselskabet DEAS står ikke blot for opførelsen, men fortsætter med udvendig drift og vedligeholdelse. Slagelse Sygehus lejer sig ind for 20 år og kan købe bygningen derefter, sagde Vagn Bach.

Byggeriet fik ved indvielsen et guldcertifikat for bæredygtigt byggeri, der blev uddelt af Mette Qvist, direktør for Green Building Counsil Denmark.

arrow Josefine tog imod Mary på »sit« sygehus
17. april 2018 kl. 11:44 Opdateret: kl. 12:01
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.