15. december 2017
Det kan komme til at koste flere milliarder at opgradere Danmark til den færdige version af det nye fælleseuropæiske signalsystem ERTMS, siger Poul Frøsig, der frem til 2012 var projektchef for udviklingen af ERTMS-systemet hos den internationale jernbaneorganisation UIC.
Det kan komme til at koste flere milliarder at opgradere Danmark til den færdige version af det nye fælleseuropæiske signalsystem ERTMS, siger Poul Frøsig, der frem til 2012 var projektchef for udviklingen af ERTMS-systemet hos den internationale jernbaneorganisation UIC.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kæmperegning truer signalprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kæmperegning truer signalprojekt
Sjælland - 17. marts 2017 kl. 08:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Banedanmark er i disse år i gang med danmarkshistoriens største jernbaneprojekt, men Folketinget har ifølge en af ophavsmændene til systemet ikke fået de fornødne oplysninger om risikoen ved projektet, skriver Ingeniøren.

Det handler om udrulningen af det nye fælleseuropæiske signalsystem ERTMS, der er i fuld gang på hele det danske jernbanenet. Men ERTMS-standarden er hverken færdigudviklet eller testet i drift, så den danske version af systemet er allerede forældet.
Derfor kan det komme til at koste flere milliarder at opgradere Danmark til den færdige version af standarden, siger Poul Frøsig, der frem til 2012 var projektchef for udviklingen af ERTMS-systemet hos den internationale jernbaneorganisation UIC.

»Banedanmark giver ikke forligskredsen et retvisende billede af systemets udviklingsniveau i EU. Det er fuldstændigt sikkert, at der vil komme ændringer i EU-kravene til ERTMS, når systemerne fra omkring 2020 begynder at blive testet på udvalgte strækninger i Europa,« siger Poul Frøsig, der flere gange siden 2011 har advaret Transportministeriet mod at udrulle et ufærdigt system på landsplan.

To år forsinket

En ekstraregning for opgradering vil vel at mærke komme oven i signalprogrammets kendte problemer. Banedanmark måtte i oktober 2016 oplyse Folketinget om, at signaludskiftningen bliver to år forsinket, og at reservepuljen på fire milliarder kroner er blevet ædt af fordyrelser.

Risikoen for en bekostelig opgradering kendte Banedanmark til, allerede inden beslutningen om det nye signalprogram blev truffet. Banedanmark skriver på side 83 i beslutningsoplægget for signalprogrammet fra 2008, at der er 'en risiko for, at det efterfølgende vil være nødvendigt at opdatere disse løsninger, hvis de europæiske specifikationer ikke kommer til at svare til de danske specifikationer'.

Men under præsentationen af beslutningsoplægget for forligskredsen i 2009 nævnte Banedanmark ikke risikoen for fordyrelser som følge af nye EU-standarder. Det fremgår af daværende Banedanmark-direktør Jesper Hansens 17 siders præsentation fra 2009, som Ingeniøren har fået indsigt i. Heller ikke i Banedanmarks notat fra 2016 om forsinkelser og fordyrelser - såvel som fortsatte risici - er den nævnt.
Oplysningerne kommer da også bag på ordførere i forligskredsen bag projektet:

»Ved Banedanmarks præsentation for forligskredsen i 2009 fremgik det, at der var tale om velafprøvet teknologi. Der var ingen debat om, at ERTMS-systemet ikke var færdigspecificeret i EU. Det viser sig nu, at vi har fået et forkert billede, og det er dybt forargeligt, beløbets størrelse taget i betragtning,« siger Villum Christensen, transportordfører for Liberal Alliance, til Ingeniøren.

»Den advarsel har vi ikke fået. Det er Banedanmarks forbandede opgave at orientere os om alle relevante udfordringer. Hvis de ikke gør det, har vi et tillidsproblem,« siger Karsten Hønge, transportordfører for SF, som også er i forligskredsen.

Ingeniøren har bedt Banedanmark om et interview om sagen, men Banedanmark har ikke ønsket at stille op.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.