14. december 2018
It-systemet Praksys skal blandt andet håndtere honorarer til alle sundhedsuddannede med ydernummer, deriblandt praktiserende læger ved behandling af patienter. Foto: Thomas Olsen
It-systemet Praksys skal blandt andet håndtere honorarer til alle sundhedsuddannede med ydernummer, deriblandt praktiserende læger ved behandling af patienter. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny it-skandale: Sygesikringssystem 3-4 år forsinket og fordyret 120 mio.kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny it-skandale: Sygesikringssystem 3-4 år forsinket og fordyret 120 mio.kr.
Opdateret 07. december 2018 kl. 12:22
Sjælland - 07. december 2018 kl. 10:11
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt sygesikringssystem skulle have været klar til brug i landets kommuner og regioner for to år siden. Og nu stiger prisen: Alene Region Sjælland må hive 15 millioner kroner ekstra op af lommen næste år.

arrow Læs også: Politikere sure over fordyret og forsinket it-system

Praksys.dk - det ny it-system - skal blandt andet håndtere afregninger til privatpraktiserende læger, tandlæger, psykologer og fysioterapeuter fra landets regioner og kommuner.

Prisen bliver 276 millioner kroner for landets fem regioner i stedet 164 millioner kroner som budgetteret.

Det betyder blandt andet, at Region Sjælland, der allerede har spyttet 20,4 millioner kroner i projektet, netop har måttet finde de 15 millioner ekstra kroner til Praksys-projektet i næstes års budget.

Tilføjelse til oprindelig artikel:
Svar fra Region Hovedstaden på, hvorfor Praksys er blevet forsinket og fordyret er tilføjet nederst i artiklen.

Tillægsbevillingen har netop været behandlet på et regionsrådsmøde i Region Sjælland. Og trods utilfredshed stemte stort set samtlige partier for tillægsbevillingen.

Alternativet er værre.
- Det er en rigtig træls sag, men nogle gange er alternativet værre. Det vil være en meget lang proces, hvis man skal starte forfra. Og det er stadig en fordelagtig investering for kommuner og regioner, lyder det fra Heino Knudsen, regionsrådsformand (S).

Praksys skal erstatte det nuværende sygesikringssystem, Notus og skulle ifølge planen give regionerne en række besparelser på driften. Det skal håndtere administrationen af udbetalinger af cirka 20 milliarder kroner om året, og så skal det blandt andet også håndtere vores valg af læge og udstedelse af sundhedskort.

Projektet skulle have været i brug fra 2016, men ifølge den reviderede tidsplan ventes det først at komme i brug i regionerne fra december 2019, mens kommunerne forventes at blive koblet på i 2020.

Sn.dk har forsøgt at få svar på, hvorfor projektet er blevet fordyret og forsinket.

Praksys-projektets kontaktperson, Else Hjortsø, vicedirektør for Center for Sundhed i Region Hovedstaden, har ikke besvaret avisens henvendelser.

I stedet har Region Hovedstaden sendt en mail, hvori man forklarer fordyrelsen og forsinkelsen med, at man har været tvunget til at ændre systemet på grund af nye overenskomster for praksissektoren og ny lovgivning, blandt andet de nye GDPR-regler.

»Desuden har leverandøren haft udfordringer med at levere de lovede leverancer til tiden«, oplyser Region Hovedstaden i en mail til avisen.

»Til trods for den øgede bevilling viser business casen, at det stadig er en fordelagtig investering for kommuner og regioner«, lyder det endvidere i svaret.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.