18. august 2019
Den næste udgave af Højskolesangbogen udkommer til november 2020, og hvis det står til sangskriveren Isam B, så vil der være en sang, som handler om "Ramadan i København" i den nye udgave.
Den næste udgave af Højskolesangbogen udkommer til november 2020, og hvis det står til sangskriveren Isam B, så vil der være en sang, som handler om "Ramadan i København" i den nye udgave.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny dansk højskolesang om ramadan skaber hed debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny dansk højskolesang om ramadan skaber hed debat
Sjælland - 02. august 2019 kl. 10:01
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hører en sang om ramadan hjemme i den kommende udgave af Højskolesangbogen? Det spørgsmål har skabt debat på Facebook, hvor Dansk Folkeparti er forarget over sangskriveren Sam Bachiri også kendt som Isam B fra Outlandishs bidrag til sangbogens nye sange. Det skriver berlingske.dk.

Højskolesangbogen udgives for 19. gang og er en af Danmarks mest solgte bøger. Et sangbogsudvalg har opfordret danskerne til at bidrage med nye sange. Isam B er en af de professionelle sangskrivere, der har fået en direkte opfordring fra udvalget til at skrive en sang til den populære sangbog.

- Det var vigtigt for mig at få noget mere by ind i højskolesangbogen, for hvor meget by er der egentligt i den? Derfor var det en vigtig sang for mig at skrive, siger Isam B i et interview til minby.dk om sangen, der hedder »Ramadan i København«.

Dansk Folkeparti er imod

Men det bidrag bryder Dansk Folkeparti sig absolut ikke om. »Nej, nej nej! En ramadan-sang hører ikke hjemme i den danske højskolesangbog«, skriver partiet i et opslag på Facebook som kommentar til interviewet. Opslaget er blevet delt over 200 gange skriver ekstrabladet.dk

Formanden for Højskolesangbogsudvalget Jørgen Carlsen tager dog debatten roligt men undrer sig over, at en enkelt sang ud af 600 kan skabe så stor debat. Til berlingske.dk siger han:

- Jeg synes jo ikke, der går noget af os, fordi nogen synger en sang om ramadanen. Muslimer udgør i dag ca. fem procent af befolkningen - skal de ikke også have en stemme? siger han til berlingske.dk.

Den nye udgave af Højskolesangbogen udkommer i november 2020.

Herunder kan du se opslaget fra Dansk Folkeparti.