27. juli 2021
Nogle vejstrækninger vil i perioder være belastet af tæt trafik. Grafik: Vejdirektoratet
gallery icon

Se billedserie

Nogle vejstrækninger vil i perioder være belastet af tæt trafik. Grafik: Vejdirektoratet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu starter ferietrafikken - her bliver den værst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu starter ferietrafikken - her bliver den værst
Sjælland - 23. juni 2021 kl. 16:40

I den kommende weekend starter skolernes sommerferie, og dermed affyres også startskuddet til en af de største rejseweekender på året, når danskerne pakker bilen og søger mod grænserne eller sommerlandet. Vejdirektoratet regner med tæt trafik og risiko for kødannelser i udvalgte perioder fra fredag eftermiddag og hen over hele weekenden med den største risiko for trængsel lørdag fra klokken 11.00 - 15.00.

I det hele taget må man regne med, at især lørdagene bliver travle på vejene i løbet af sommerferien.

Det skyldes, at mange holder skiftedag i sommerhusene om netop lørdagen. Og Vejdirektoratet forventer, at rigtig mange også i år vil afholde deres sommerferie inden for landets grænser på grund af Corona-pandemien.

Gode råd til ferieturen
  • Kør udenfor de mest trafikerede tidsrum og sæt god tid af til din rejse.
  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation både før og under køreturen på trafikinfo.dk.
  • Hold god afstand til den forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser – f.eks. ved vejarbejder.
  • Hav mad og drikkevarer med i bilen.
  • Lyt til P4 Trafik under din køretur.


Kilde: Vejdirektoratet

I begyndelsen af sommerferien vil trafikken hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet i vestlig retning fra hovedstadsområdet via E20 Vestmotorvejen mod Fyn og Jylland og via rute 21 Holbækmotorvejen mod Jylland.

Der kan ligeledes være ekstra trængsel på hovedvejene ved de store sommerhusområder ved blandt andet den jyske vestkyst, Skagen og til og fra Nordsjælland.

I takt med udfasningen af flere Covid-19 restriktioner, forventer direktoratet dog også, at der vil være flere danskere, der kører mod udlandet for at afholde deres ferie dér. Der kan derfor være ekstra trafik på E45 Sønderjyske motorvej mod den dansk/tyske grænse, på E47 Sydmotorvejen og på E55 Gedser Landevej mod færgeoverfarterne i hhv. Rødby og Gedser, meddeler Vejdirektoratet.

Der er dog også gode nyheder til dem, der ikke holder ferie. På hverdagene fra uge 26 - 31 forventes færre biler på vejene og dermed kortere rejsetid i myldretiden.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?