28. september 2020
Norge varsler karantæne for nordmænd, der har besøgt Region Sjælland. Hvis tyskerne følger trop, bliver det først rigtigt ærgerligt, lyder det fra Visit Vestsjællands direktør.
Norge varsler karantæne for nordmænd, der har besøgt Region Sjælland. Hvis tyskerne følger trop, bliver det først rigtigt ærgerligt, lyder det fra Visit Vestsjællands direktør.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norsk frygt for covid kan påvirke turismen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norsk frygt for covid kan påvirke turismen
Sjælland - 11. august 2020 kl. 11:09
Af Tine Fasmer og Katrine Wied

Hvis smittetallet i Region Sjælland ikke falder, indfører Norge en anbefaling om 10 dages karantæne for hjemvendende norske turister.

arrow Læs også: Kasse-medarbejdere og buschauffører tilbydes mundbind - bliver ikke obligatorisk

Den norske sundhedsstyrelse Folkehelseinstituttet er parat til at gøre dele af Danmark til »rødt område«. Det kan ramme Region Sjælland og Region Midtjylland fra natten til lørdag i denne uge.

Norske turister, som allerede er i Danmark, har ifølge den norske avis VG fået en sms-advarsel om udviklingen fra det norske sundhedsministerium.

Hvis antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere i de to regioner overstiger 20 - set i tilbageblik fra de seneste to uger - indfører Norge et krav om karantæne i 10 dage for nordmænd, der vender hjem fra Region Sjælland og Region Midtjylland. I øjeblikket er det samlede smittetal pr. 100.000 indbyggere i Region Sjælland på 26,5, og i Midtjylland er det 42,3.

Det bliver i høj grad trukket op af lokale smitteudbrud, som det er tilfældet i Ringsted med 77,5 smittede pr. 100.000, men også udviklingen i Sorø, Solrød, Glostrup, Nyborg og Silkeborg er under skarp observation af de danske sundhedsmyndigheder, fordi smittetallet er højere end 20.

Fakta
Så mange er smittede pr. 100.000 indbyggere i den seneste uge i Region Sjælland:
  • Ringsted 77,5
  • Solrød 30,1
  • Sorø 20,1
  • Faxe 19,1
  • Slagelse 17,7
  • Holbæk 14,0
  • Næstved 10,8
  • Roskilde 10,2
  • Guldborgsund 9,9
  • Lejre 7,1
  • Vordingborg 6,6
  • Lolland 4,9
  • Kalundborg 4,1
  • Køge 1,6
  • Odsherred, Stevns og Greve 0.0

For turismeerhvervet på Sjælland er det kedelige nyheder, men ingen umiddelbar katastrofe.

- Nordmænd er vores anden største internationale gruppe efter tyskere, men de er langt færre. Vi vil være kede af at miste dem, men den norske ferie følger stort set den danske, så lige nu betyder det ikke så meget. Vi ligger i øvrigt langt foran på campingpladser og sommerhuse, og det er tyskerne og danskere, som er kommet, siger Jens Müller, direktør for Visit Vestsjælland.

Hans største frygt er, at Tyskland følger Norges eksempel:

- Tyskerne kommer i store tal i august og september, så hvis de følger trop, får det enorm betydning, og det er jo lidt uretfærdigt, at hele regionen bliver ramt, når smitten slet ikke er ude i sommerhusområderne. Odsherred har for eksempel slet ikke haft nogen smittede i flere uger, og alle aktører er meget ansvarlige med at sikre, at der bliver holdt afstand og sprittet af.

Langt fra Møn til Ringsted

Udsigten til at få færre norske turister er kedelig, især hvis udviklingen fortsætter på længere sigt, lyder det fra Martin HH. Bender, direktør for SydkystDanmark.

- Vi har ikke så mange norske turister nu, men det vil være meget ærgerligt på lang sigt, fordi vi har prioriteret Norge som vores næste store marked, og det giver så jo ingen mening. Det er ærgerligt, at man ser på hele regionen, for der er langt fra Stevns og Møn til Sorø og Ringsted, siger Martin HH. Bender, der ellers melder om en god sæson:

- Danskerne fra hele landet er i store tal kommet til Sydsjælland og Møn. Men vi savner især vores svenske endagsturister, men både Geocenter Møn, Skovtårnet og Gavnø Slot har højere besøgstal end sidste år.

Borgmester i Solrød Niels Hörup (V), der også er formand for det kommunale samarbejde mellem kommunerne i Region Sjælland, KKR, er ikke så bekymret over den norske udmelding:

- Jeg tror umiddelbart ikke, at det får den store betydning for turismen. Man kan se tyskerne. De tager deres opmærksomhed med hjemmefra og er meget forsigtige, siger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?